Keramisk Haandbog
Første Bind. Fayence, Maiolika, Stentøj.
Forfatter: Emil Hannover
År: 1919
Forlag: Henrik Koppels Forlag
Sted: København
Sider: 574
UDK: 738 Han
Med Et Indledende Afsnit Om Oldtidens Terracotta
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
425
selve Joseph Adam Hannong til at forestaa Indretningen af en Fayence-
fabrik. Den senere saa berømte Franskmands Ophold i Danmark blev
dog kun af kort Varighed. Fortling fandt ham mærkelig nok »unyttig«
og fik i Stedet for en »Porcellænsmester« fra den kgl. Ovnfabrik bag
Blaataarn, den allerede ovenfor (p.
421) nævnte Heinr. Wol/f ansat som
Værkfører for Fabriken. Under alt
dette havde denne nydt Frederik V’s
Naade. Ikke blot Coblenzer-Mestrenes
Indkaldelse, ogsaa Hannongs skete
paa Foranledning af Kongen, og det
var ogsaa ham, der nu holdt Liv i
Aanden fra Strassborg indenfor Fa-
briken, idet han fra Hannongs By
indforskrev en anden Mester ved Navn
Johann Georg Richter.
Da Fortling døde i 1761, fortsatte
hans Enke Bedriften, indtil hun Aaret
efter solgte den til Jacob Stentzler og
Jes Diedrichsen. Under disse vedblev
Richter at være Fabrikens »Farvela-
borant«, hvilket vel tør udlægges saa-
ledes, at han var dens egentlige kunst-
neriske Leder. Endnu i 1772 havde
den kun to Brændeovne, den ene til
Fayence, den anden til »Smeltegods«
(d. v. s. Stentøj), men man var paa
hint Tidspunkt i Færd med at bygge
en tredie Ovn til Forfærdigelse af
Fig. 523. Uhrstativ, dekoreret med man-
ganviolet paa underlagt blaat. Betegnet
1776. Tilskrevet Kastrup. Det national-
historiske Museum paa Frederiksborg.
engeiSK otengous, »ua »auam u, .
brikens Skade nu indføres i store Mængder«. Fire Aar senere døde
Stentzler, hvorefter Diedrichsen alene førte Fabriken videre. Derved
synes han hurtigt at have ruineret sig, thi i 1777 solgte hans Kredi-
torer Fabriken til en vis Christian Detlew Westerholdt, der snart efter
optog en Bogtrykker N. C. Høpffner som Kompagnon. Fra nu af ind-
skrænkede Fabrikens Produktion sig til Sukkerformer og andet tek-
nisk Stentøj. Men fra 1781 kom der atter Liv i Fayencetilvirkmngen,
idet Jacob Casper Leopold Mantzius forpagtede denne, medens Høpf ner
og Westerholdt beholdt Fabrikationen af det tekniske Stentøj. Mantzius
døde 1794. Med ham, der i en længere Aarrække havde været knyttet
til Fabriken i Rendsborg og her var bleven fortrolig med Fremstillingen