Keramisk Haandbog
Første Bind. Fayence, Maiolika, Stentøj.
Forfatter: Emil Hannover
År: 1919
Forlag: Henrik Koppels Forlag
Sted: København
Sider: 574
UDK: 738 Han
Med Et Indledende Afsnit Om Oldtidens Terracotta
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
42G
af det engelske Stengods, slutter den Del af Kastrup-Fabrikens Historie,
som i nærværende Sammenhæng har nogen Interesse.
Hvis Kastrup-Fabriken aldrig havde signeret sine Fayencer, og hvis
man skulde have søgt disse paa Lykke og Fromme, havde man kun
Fig. 524. Tallerken af gult Stengods. Kastrup, ca. 1785—90.
Kunstindustrimuseet i København.
haft den Sandsynlighed
til Vejledning, at Fa-
brikens Stil som Følge
af de berørte Forhold
til Hannong og Richter
maatte antages at staa
under Indflydelse af
Strassborgs. Heldigvis
er det nu saaledes, at
en vis Art Fayencer,
som ikke altfor sjældent
forekommer i Danmark,
og som paa Strassborgsk
Vis er dekorerede med
Blomster i Muffelfar-
ver, meget ofte (med
blaat eller Mangan) er
betegnede med et F,
hvilket man under de
givne Forhold med god Grund har tydet som Fortlings Forbogstav
og som Kastrup-Fabrikens Mærke paa hans Tid. De Fayencer, der
bærer dette Mærke, er af et graagulligt, næsten hvidt Ler, der er ad-
skilligt lysere end St. Kongensgade-Fabrikens og ikke nær saa haardt
brændt. Glasuren er mere end almindelig tyk, snart blegrødlig-, snart
blaalig-graa, tæt »kulstøvstænket«, -jævnlig fuld af »Naalestik« og
andre Fejl, snart krakeleret, snart ikke. Paa denne Glasur er der
malet med Overglasurfarver, af hvilke en rød altid er mere eller
mindre død, medens en kun delvis dækkende mørk blaagrøn Farve,
naar den ellers er lykkedes, udmærker sig saavel ved sin Særegenhed
som ved sin Skønhed. Af enkelte Stykker ses det, at denne Farve
havde Tilbøjelighed til at »dunste« og slaa sig ned i den hvide Gla-
sur; paa andre Stykker optræder den transparent og som vandblaa-
grøn; paa atter andre gusten og bleg; i hele dens Glans og Fylde
kan man møde den i de oftere forekommende Smørdaaser i Form
af en Artiskok paa et Fad (Fig. 516) og som Rege] ogsaa i de med
sort ribbede og skyggede Blade, der hører til Fabrikens Dekoration
af Blomster. Typisk for denne Blomsterdekoration (Fig. 517-518) er