ForsideBøgerKeramisk Haandbog : Førs…nce, Maiolika, Stentøj.

Keramisk Haandbog
Første Bind. Fayence, Maiolika, Stentøj.

Forfatter: Emil Hannover

År: 1919

Forlag: Henrik Koppels Forlag

Sted: København

Sider: 574

UDK: 738 Han

Med Et Indledende Afsnit Om Oldtidens Terracotta

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 614 Forrige Næste
42G af det engelske Stengods, slutter den Del af Kastrup-Fabrikens Historie, som i nærværende Sammenhæng har nogen Interesse. Hvis Kastrup-Fabriken aldrig havde signeret sine Fayencer, og hvis man skulde have søgt disse paa Lykke og Fromme, havde man kun Fig. 524. Tallerken af gult Stengods. Kastrup, ca. 1785—90. Kunstindustrimuseet i København. haft den Sandsynlighed til Vejledning, at Fa- brikens Stil som Følge af de berørte Forhold til Hannong og Richter maatte antages at staa under Indflydelse af Strassborgs. Heldigvis er det nu saaledes, at en vis Art Fayencer, som ikke altfor sjældent forekommer i Danmark, og som paa Strassborgsk Vis er dekorerede med Blomster i Muffelfar- ver, meget ofte (med blaat eller Mangan) er betegnede med et F, hvilket man under de givne Forhold med god Grund har tydet som Fortlings Forbogstav og som Kastrup-Fabrikens Mærke paa hans Tid. De Fayencer, der bærer dette Mærke, er af et graagulligt, næsten hvidt Ler, der er ad- skilligt lysere end St. Kongensgade-Fabrikens og ikke nær saa haardt brændt. Glasuren er mere end almindelig tyk, snart blegrødlig-, snart blaalig-graa, tæt »kulstøvstænket«, -jævnlig fuld af »Naalestik« og andre Fejl, snart krakeleret, snart ikke. Paa denne Glasur er der malet med Overglasurfarver, af hvilke en rød altid er mere eller mindre død, medens en kun delvis dækkende mørk blaagrøn Farve, naar den ellers er lykkedes, udmærker sig saavel ved sin Særegenhed som ved sin Skønhed. Af enkelte Stykker ses det, at denne Farve havde Tilbøjelighed til at »dunste« og slaa sig ned i den hvide Gla- sur; paa andre Stykker optræder den transparent og som vandblaa- grøn; paa atter andre gusten og bleg; i hele dens Glans og Fylde kan man møde den i de oftere forekommende Smørdaaser i Form af en Artiskok paa et Fad (Fig. 516) og som Rege] ogsaa i de med sort ribbede og skyggede Blade, der hører til Fabrikens Dekoration af Blomster. Typisk for denne Blomsterdekoration (Fig. 517-518) er