ForsideBøgerKeramisk Haandbog : Førs…nce, Maiolika, Stentøj.

Keramisk Haandbog
Første Bind. Fayence, Maiolika, Stentøj.

Forfatter: Emil Hannover

År: 1919

Forlag: Henrik Koppels Forlag

Sted: København

Sider: 574

UDK: 738 Han

Med Et Indledende Afsnit Om Oldtidens Terracotta

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 614 Forrige Næste
433 med en Blomst i Bunden og et primitivt Ornament paa Kanten. Af disse tre Tallerkener har de to uglaserede Bagsider. Leret er graat. I Kunstindustrimuseet i København findes fire Stykker (Pig. 526), nem- lig en i blaat muschelmønstret Terrin med Mærket Öeland — B, en hertil svarende Kande uden Mærke, en blaamalet Taller- ken med Aarstallet 1829 (ligeledes ubetegnet, Frohne, p. 85, Fig. 37) og en heller ikke betegnet manganmalet Terrin med Aarstallet 1831, som med sin graa Glasur dog maaske kun med For- behold kan tilskrives Fabri- ken. Det samme gælder en i lyseblaat og en Smule gult dekoreret Tallerken med en Fugl i Dansk Folkemuseum. Endelig maa vi, inden vi gaar over til de sles- vigske Fabriker, erindre om det første Fayenceværk paa var fundet Porcellænsjord, var ramiske Muligheder i Øens Jordbund. Fig. 533. Manganmalet Tallerken. Slesvig By, ca. 1760—70. Kunstindustrimuseet i København. BORNHOLM. Efter at der her i 1755 Opmærksomheden vakt for de ke- Dog var det ikke dens Ler, men dens formentlige Kullejer nord for Rønne, der i 1789 skaffede den Besøg af Englænderen James Davenport. Han fik dannet et Interes- sentskab, der skulde grave Kul, men da dette Foretagende ikke viste sig at være rentabelt, anlagde han i Stedet for et Kalk- og Teglbræn- deri i Forening med en Fayence- og Tobakspibefabrik. Heller ikke denne lønnede sig. Men da den ophørte, grundede en af dens tyske Potte- magersvende, Johan Spietz, for egen Regning en Fayence- eller rettere Stengodsfabrik i Rønne, som senere gik i Arv til hans Sønner og blev en blomstrende Forretning under disse. Fra denne Fabrik stammer de bekendte smukke gule (undertiden grønt eller blaat stafferede) Sten- gods-Skrivetøjer, hvoraf vi afbilder et Exemplar (Fig. 527) med Navnet »Spietz« indpresset i Massen. De er dog kun undtagelsesvis betegnede saaledes. Af Fabrikens øvrige Frembringelser, der som Regel heller ikke synes at have været mærkede, kendes hidtil ingen. Til SLESVIG og HOLSTEN naaede naturligvis ogsaa den keramiske Foretagsomhed, der i det 18de Aarhundred næsten allevegne ytrede sig 55