Keramisk Haandbog
Første Bind. Fayence, Maiolika, Stentøj.
Forfatter: Emil Hannover
År: 1919
Forlag: Henrik Koppels Forlag
Sted: København
Sider: 574
UDK: 738 Han
Med Et Indledende Afsnit Om Oldtidens Terracotta
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
433
med en Blomst i Bunden og et primitivt Ornament paa Kanten. Af
disse tre Tallerkener har de to uglaserede Bagsider. Leret er graat.
I Kunstindustrimuseet i København findes fire Stykker (Pig. 526), nem-
lig en i blaat muschelmønstret Terrin med Mærket Öeland — B, en
hertil svarende Kande uden
Mærke, en blaamalet Taller-
ken med Aarstallet 1829
(ligeledes ubetegnet, Frohne,
p. 85, Fig. 37) og en heller
ikke betegnet manganmalet
Terrin med Aarstallet 1831,
som med sin graa Glasur
dog maaske kun med For-
behold kan tilskrives Fabri-
ken. Det samme gælder en
i lyseblaat og en Smule gult
dekoreret Tallerken med en
Fugl i Dansk Folkemuseum.
Endelig maa vi, inden
vi gaar over til de sles-
vigske Fabriker, erindre om
det første Fayenceværk paa
var fundet Porcellænsjord, var
ramiske Muligheder i Øens Jordbund.
Fig. 533. Manganmalet Tallerken. Slesvig By,
ca. 1760—70. Kunstindustrimuseet i København.
BORNHOLM. Efter at der her i 1755
Opmærksomheden vakt for de ke-
Dog var det ikke dens Ler,
men dens formentlige Kullejer nord for Rønne, der i 1789 skaffede den
Besøg af Englænderen James Davenport. Han fik dannet et Interes-
sentskab, der skulde grave Kul, men da dette Foretagende ikke viste
sig at være rentabelt, anlagde han i Stedet for et Kalk- og Teglbræn-
deri i Forening med en Fayence- og Tobakspibefabrik. Heller ikke denne
lønnede sig. Men da den ophørte, grundede en af dens tyske Potte-
magersvende, Johan Spietz, for egen Regning en Fayence- eller rettere
Stengodsfabrik i Rønne, som senere gik i Arv til hans Sønner og blev
en blomstrende Forretning under disse. Fra denne Fabrik stammer
de bekendte smukke gule (undertiden grønt eller blaat stafferede) Sten-
gods-Skrivetøjer, hvoraf vi afbilder et Exemplar (Fig. 527) med Navnet
»Spietz« indpresset i Massen. De er dog kun undtagelsesvis betegnede
saaledes. Af Fabrikens øvrige Frembringelser, der som Regel heller ikke
synes at have været mærkede, kendes hidtil ingen.
Til SLESVIG og HOLSTEN naaede naturligvis ogsaa den keramiske
Foretagsomhed, der i det 18de Aarhundred næsten allevegne ytrede sig
55