ForsideBøgerKeramisk Haandbog : Førs…nce, Maiolika, Stentøj.

Keramisk Haandbog
Første Bind. Fayence, Maiolika, Stentøj.

Forfatter: Emil Hannover

År: 1919

Forlag: Henrik Koppels Forlag

Sted: København

Sider: 574

UDK: 738 Han

Med Et Indledende Afsnit Om Oldtidens Terracotta

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 614 Forrige Næste
434 som en grasserende smittende Feber. Som den ældste Fayencefabrik staar her Byen Slesvigs. Derefter følger Eckernfördes og Kiels, faa Aar senere Flensborgs, Stockelsdorffs, Rendsborgs, Kellinghusens. I SLESVIG By fik i 1755 den sachsiske Porcellænsarbejder Ludwig Fig. 534. Manganmalet Terrin. Slesvig By, ca. 1760—70. Samlingen Stang, Kristiania. v. Lücke paa et Interes- sentskabs Vegne et Pri- vilegium for 20 Aar paa Anlæggelsen af en Fa- brik, som han dog ikke selv kom til at lede ret længe, idet han allerede Aaret efter paa Grund af »Letsindighed, Galska- ber og Mangel paa god Opførsel« maatte forla- de sin Stilling. Blandt InteressentskabetsMed- lemmer var de vigtigste vistnok Borgmesteren Johan Rambusch. Fra Otte og hans to Brødre samt Toldinspektøren 1758 blev den sidstnævnte Eneejer af Fabriken, som han ved sin Død 1773 efterlod til sin Søn, Herredsfoged og Kommerceraad Friedrich Vollrath Rambusch. Sin bedste Tid havde den under Faderen; under Sønnen begyndte dens Vanskeligheder, idet den maatte ligge under i Konkurrencen dels med de andre slesvigske Fabriker, dels med de en- gelske, som trods alle Forhud oversvømmede Landet med deres Sten- gods. Ikke destomindre ansøgte den yngre Rambusch om Privilegiets Forlængelse paa 20 Aar, da det i 1795 udløb efter én Gang forinden at være blevet fornyet. Først i 1798 blev det ham bevilget og kun for 15 Aar. To Aar efter bortforpagtede han Fabriken til Lachmann & Wulff paa 3 Aar, og efter disse solgte han den til Overretsraad J. A. F. Bilhard, under hvem den efter lang Tids Sygnen omsider gik ind i 1814. Mest karakteristisk for denne Fabrik er dens fremherskende An- vendelse af den manganviolette Farve i Forbindelse med en udpræget Tilbøjelighed til plastisk Benyttelse, af Leret. Hvad selve dette an- gaar, er det ganske lyst gulligt, undertiden næsten hvidt, medens Gla- suren derimod kan være ret uren, undertiden næsten graa. I en lille Gruppe af Brugsgenstande, som er dekorerede med kinesiske Plante- ornamenter efter sachsiske Porcellæns-Forbilleder, er Skærven tynd og let. Ellers tværtimod tyk og tung. Lidt grove og svære, som de