Keramisk Haandbog
Første Bind. Fayence, Maiolika, Stentøj.
Forfatter: Emil Hannover
År: 1919
Forlag: Henrik Koppels Forlag
Sted: København
Sider: 574
UDK: 738 Han
Med Et Indledende Afsnit Om Oldtidens Terracotta
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
434
som en grasserende smittende Feber. Som den ældste Fayencefabrik
staar her Byen Slesvigs. Derefter følger Eckernfördes og Kiels, faa
Aar senere Flensborgs, Stockelsdorffs, Rendsborgs, Kellinghusens.
I SLESVIG By fik i 1755 den sachsiske Porcellænsarbejder Ludwig
Fig. 534. Manganmalet Terrin. Slesvig By, ca. 1760—70.
Samlingen Stang, Kristiania.
v. Lücke paa et Interes-
sentskabs Vegne et Pri-
vilegium for 20 Aar paa
Anlæggelsen af en Fa-
brik, som han dog ikke
selv kom til at lede ret
længe, idet han allerede
Aaret efter paa Grund af
»Letsindighed, Galska-
ber og Mangel paa god
Opførsel« maatte forla-
de sin Stilling. Blandt
InteressentskabetsMed-
lemmer var de vigtigste
vistnok Borgmesteren
Johan Rambusch. Fra
Otte og hans to Brødre samt Toldinspektøren
1758 blev den sidstnævnte Eneejer af Fabriken, som han ved sin Død
1773 efterlod til sin Søn, Herredsfoged og Kommerceraad Friedrich
Vollrath Rambusch. Sin bedste Tid havde den under Faderen; under
Sønnen begyndte dens Vanskeligheder, idet den maatte ligge under i
Konkurrencen dels med de andre slesvigske Fabriker, dels med de en-
gelske, som trods alle Forhud oversvømmede Landet med deres Sten-
gods. Ikke destomindre ansøgte den yngre Rambusch om Privilegiets
Forlængelse paa 20 Aar, da det i 1795 udløb efter én Gang forinden
at være blevet fornyet. Først i 1798 blev det ham bevilget og kun
for 15 Aar. To Aar efter bortforpagtede han Fabriken til Lachmann
& Wulff paa 3 Aar, og efter disse solgte han den til Overretsraad
J. A. F. Bilhard, under hvem den efter lang Tids Sygnen omsider
gik ind i 1814.
Mest karakteristisk for denne Fabrik er dens fremherskende An-
vendelse af den manganviolette Farve i Forbindelse med en udpræget
Tilbøjelighed til plastisk Benyttelse, af Leret. Hvad selve dette an-
gaar, er det ganske lyst gulligt, undertiden næsten hvidt, medens Gla-
suren derimod kan være ret uren, undertiden næsten graa. I en lille
Gruppe af Brugsgenstande, som er dekorerede med kinesiske Plante-
ornamenter efter sachsiske Porcellæns-Forbilleder, er Skærven tynd
og let. Ellers tværtimod tyk og tung. Lidt grove og svære, som de