Keramisk Haandbog
Første Bind. Fayence, Maiolika, Stentøj.

435 gærne er, lidt triste ogsaa som Følge af deres Fattigdom paa Farver, gør Slesvigs Fayencer som Regel snarere Indtryk af at have haft deres Publikum i Provinsen end i Hovedstaden, skønt de med deres Mangan- var beregnede paa Udførsel til København, hvor- maling sikkert netop til »Blaugut« ikke maatte indføres. Ken- delige som Arbejder fra Otte’s og Lücke’s Tid er nogle Stykker, som er betegnede med et sammenskrevet S O (Slesvig - Otte) og derunder et L (Lücke). Herhen hører bl. a. en i Mangan stafferet, rigt relieferet tohanket Terrin med tvundet, spirformet Laag-Haandtag (Fig. 528); den gik fra Frohnes Auktion over til Dansk Folkemuseum og er ikke blot her, men maaske i det hele taget Fabrikens smukkeste Model. En lignende Signa- tur findes paa en »Bispebolle« med manganmalede antike Hoveder og Ro- coco-Kartoucher i Museet i. Hamborg, Fig 535. Mangannialet Flødekande. Slesvig By, ca. 1760-70. Kunstindu- strimuseet i København. der fra Lücke’s Tid tillige ejer en Punschebolle i Form af et paa Rococo-Voluter hvilende Krigsskib, der er stafferet med Mangan, men samtidig delvis dekoreret med lyse- blaa Strøblomster. Helt i blaat findes et lignende ubetegnet Skib i Dansk Folkemuseum. Forkærligheden for Manganen udelukkede over- hovedet ingenlunde Anvendelsen af den blaa Farve i Fabriken, og til den blaa kom i Rambusch’s Tid en snart blaalig-, snart mere gulhg- graagrøn og lejlighedsvis en gul. At Rambusch endog undtagelsesvis tog Muff elfarverne i sin Tjeneste og anvendte dem til Blomster i Meissen’s Stil, kan ses af nogle faa Stykker, deriblandt en Terrin med hans Mærke i Stangs Samling i Kristiania. Men den ejendommeligste af hans Farver er den graagrønne, der ganske utvivlsomt er en Højilds- farve, kendelig som saadan bl. a. paa den Maade, paa hvilken den (i Lig- hed med Rörstrands) har Tilbøjelighed til at »skille« og aabne Indblik til en tilsyneladende lyseblaa Undermaling, som dog sikkert kun skyldes en Blandingsfarves Tilbøjelighed til at synke til Bunds. Som oftest optræder denne graagrønne indenfor Omrids i Mangan, og Stykker a den Art (Fig. 529) kan, som allerede af Brinckmann rigtig bemærket, stundom have en flygtig Lighed med visse af Moustiers’ Fayencer. For- uden over den graagrønne Højildsfarve raadede Fabriken iøvrig over en ren gulgrøn, som den ligeledes anvendte i Forbindelse med Manganen. Et smukt Exempel paa den ejendommelige Virkning af denne For-