ForsideBøgerKeramisk Haandbog : Førs…nce, Maiolika, Stentøj.

Keramisk Haandbog
Første Bind. Fayence, Maiolika, Stentøj.

Forfatter: Emil Hannover

År: 1919

Forlag: Henrik Koppels Forlag

Sted: København

Sider: 574

UDK: 738 Han

Med Et Indledende Afsnit Om Oldtidens Terracotta

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 614 Forrige Næste
29 taponte, Sicilien), paa Krim, i Lilleasien (Smyrna, Megara, Myrina, Ephesus, Pergamon), paa Rhodos (Kamiros) og i Nordafrika (Benghasi). Langt de fleste af disse Statuetter, hvis Højde varierer fra 8—40 Ctm., men gennemsnitlig er fra 20—22 Ctm. og kun i Myrina-Sta tu etterne stundom stiger til 50 Ctm., er fundne i Grave og Templer og var altsaa Votiv-Gaver til de Døde eller Guderne. Men af Fund i Priene og Pom- peji kan man slutte, at de ogsaa har tjent til almindelig kunstnerisk Pryd. Dels fordi de i sig selv var ret skrøbelige, dels fordi det i Kraft af visse Gravskikke og Tempelskikke var deres Skæbne at blive slaaede i Stykker, er de kun undtagelsesvis komne os ubeskadigede i Hænde; af en Mangfoldighed af dem existerer kun nogle Brudstykker. De ældste er yderst primitive Produkter, dukkeagtige Idoler med knap antydede Arme og Ansigtstræk, i hvilke nogle Enkeltheder er antydede med Penselstrøg i sort eller brunt. De stammer mange Steder fra. Nogle ganske raat formede Fremstillinger af Køer og Kvinder (Hera-Billeder?), som Schliemann fandt i Mykenæ og Tiryns, og som skriver sig fra det 10.—8. Aarh. f. Chr. er ligeledes bemalede med simple Strøg, her i rødt, mørkegult eller sort. Alt som Tekniken skred frem, gik man fra Fai ve- strøgene over til hele Farveflader i hvidt, gult, rosa, blaat og violet, medens samtidig den sorte Farve blev sjældnere. I il alle lider blev nu hvidt anvendt til Kvindernes Ansigter, Hænder og øvrige ubeklædte Legemsdele, desuden i Kvindernes Drapperier, her afvexlende med blaat og rødt. Samtidig optraadte Forgyldning. I Begyndelsen med Maadehold, senere uden. De fleste af Figurerne fra den hellenistiske Tid (Slutningen af det 4de til Begyndelsen af det 2det Aarhundred) ei Tempel- og Gravgaver og forestiller dels Guddomme som Aphrodite og Dionysos med deres Følge af Eroter, Satyrer, Silener og Mænader, dels Scener af det daglige Liv, navnlig Hetærernes. Ogsaa Krigere, Skue- spillere, Slaver og groteske Gadefigurer forekommer. Mellem Figurerne fra Tanagra, som har givet hele Arten dens gængse Navn, er Guderne, forholdsvis sjældne. Langt de fleste af disse Figurer (Fig. 38) er Frem stillinger i Genreform af Barnets og den unge Kvindes Liv. De udmær- ker sig ved deres Ynde og Adel i Holdningen, har ofte et Stænk af Ko- ketteri i den raffinerede Maade, paa hvilken deres skønt ordnede Klæ- der eller Drapperier paa én og samme Tid slører og afslører deres For- mer. Deres Ansigtstræk er gærne fint modellerede; de har rødbrunt Haar og oftest blaa Øjne, hvide eller let rosa Kødtoner, hvide Tunicaer. Men ogsaa blaat, brunrødt, mørkerosa, en lys violet og selv sort fore- kommer, - alt for saa vidt, som Farverne er bevarede; i Reglen ind- skrænker de sig til at være spredte og svage Farvespor. Næst Tanagra- hører MYRINA-Figurerne til de populæreste. Skønt