Keramisk Haandbog
Første Bind. Fayence, Maiolika, Stentøj.
Forfatter: Emil Hannover
År: 1919
Forlag: Henrik Koppels Forlag
Sted: København
Sider: 574
UDK: 738 Han
Med Et Indledende Afsnit Om Oldtidens Terracotta
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
29
taponte, Sicilien), paa Krim, i Lilleasien (Smyrna, Megara, Myrina,
Ephesus, Pergamon), paa Rhodos (Kamiros) og i Nordafrika (Benghasi).
Langt de fleste af disse Statuetter, hvis Højde varierer fra 8—40 Ctm.,
men gennemsnitlig er fra 20—22 Ctm. og kun i Myrina-Sta tu etterne
stundom stiger til 50 Ctm., er fundne i Grave og Templer og var altsaa
Votiv-Gaver til de Døde eller Guderne. Men af Fund i Priene og Pom-
peji kan man slutte, at de ogsaa har tjent til almindelig kunstnerisk
Pryd. Dels fordi de i sig selv var ret skrøbelige, dels fordi det i Kraft af
visse Gravskikke og Tempelskikke var deres Skæbne at blive slaaede i
Stykker, er de kun undtagelsesvis komne os ubeskadigede i Hænde; af
en Mangfoldighed af dem existerer kun nogle Brudstykker. De ældste
er yderst primitive Produkter, dukkeagtige Idoler med knap antydede
Arme og Ansigtstræk, i hvilke nogle Enkeltheder er antydede med
Penselstrøg i sort eller brunt. De stammer mange Steder fra. Nogle
ganske raat formede Fremstillinger af Køer og Kvinder (Hera-Billeder?),
som Schliemann fandt i Mykenæ og Tiryns, og som skriver sig fra det
10.—8. Aarh. f. Chr. er ligeledes bemalede med simple Strøg, her i rødt,
mørkegult eller sort. Alt som Tekniken skred frem, gik man fra Fai ve-
strøgene over til hele Farveflader i hvidt, gult, rosa, blaat og violet,
medens samtidig den sorte Farve blev sjældnere. I il alle lider blev nu
hvidt anvendt til Kvindernes Ansigter, Hænder og øvrige ubeklædte
Legemsdele, desuden i Kvindernes Drapperier, her afvexlende med
blaat og rødt. Samtidig optraadte Forgyldning. I Begyndelsen med
Maadehold, senere uden. De fleste af Figurerne fra den hellenistiske
Tid (Slutningen af det 4de til Begyndelsen af det 2det Aarhundred) ei
Tempel- og Gravgaver og forestiller dels Guddomme som Aphrodite og
Dionysos med deres Følge af Eroter, Satyrer, Silener og Mænader, dels
Scener af det daglige Liv, navnlig Hetærernes. Ogsaa Krigere, Skue-
spillere, Slaver og groteske Gadefigurer forekommer. Mellem Figurerne
fra Tanagra, som har givet hele Arten dens gængse Navn, er Guderne,
forholdsvis sjældne. Langt de fleste af disse Figurer (Fig. 38) er Frem
stillinger i Genreform af Barnets og den unge Kvindes Liv. De udmær-
ker sig ved deres Ynde og Adel i Holdningen, har ofte et Stænk af Ko-
ketteri i den raffinerede Maade, paa hvilken deres skønt ordnede Klæ-
der eller Drapperier paa én og samme Tid slører og afslører deres For-
mer. Deres Ansigtstræk er gærne fint modellerede; de har rødbrunt
Haar og oftest blaa Øjne, hvide eller let rosa Kødtoner, hvide Tunicaer.
Men ogsaa blaat, brunrødt, mørkerosa, en lys violet og selv sort fore-
kommer, - alt for saa vidt, som Farverne er bevarede; i Reglen ind-
skrænker de sig til at være spredte og svage Farvespor.
Næst Tanagra- hører MYRINA-Figurerne til de populæreste. Skønt