Keramisk Haandbog
Første Bind. Fayence, Maiolika, Stentøj.

30 Fig. 38. Danserinde. Tanagra. Louvre. paavirkede fra Tanagra er de ikke uden Ejendommeligheder. Allerede i Motivvalget ytrer sig saadanne, thi medens Tanagra-Kunstnerne havde en udpræget Tilbøjelighed for Fremstillinger af Dagliglivet, hen- tede. Myrina-Kunstnerne helst deres Motiver fra Mythologien. En særlig Specialitet havde de i vingede Figu- rer som f. Ex. den berømte store Eros i Louvre (Fig. 39). Ogsaa dans- ende Figurer er særlig ejendomme- lige for Myrina. I højere Grad end i Tanagra var i Myrina Terra- cottaplastiken under Paavirkning af de store græske Billedhuggere; navn- lig Lysippos og Praxiteles efterlig- nedes her, foruden at deres Stil be- nyttedes til Variationer over deres Værker. Dermed fulgte, at det Nøgne dyrkedes i langt større Omfang i My- rina end i Tanagra, hvor det kun ganske undtagelsesvis forekommer. Som en EjendommelighedforMyrina- Terracottaerne blev ovenfor nævnt den Størrelse, de stundom har. En anden Ejendommelighed er den, at de hyppig bestaar af Grupper paa to eller flere Figurer. Hvad Figurstilen angaar, er den bedst kendelig paa de altfor smaa Hoveder og de altfor slanke Forhold. Dermed og ogsaa paa anden Maade minder de jævnlig om Figurerne i de pompejanske og herculanensiske Vægmalerier. Det vilde føre for vidt her (og i de fleste Tilfælde desuden frembyde Vanskeligheder, som Videnskaben endnu ikke har overvundet) at for- søge at karakterisere de mange andre Arter af antike Terracotta-Statu- etter, der naturligvis ikke var stavnsbundne, og hvis Fund i den ene eller anden Middelhavsby derfor ingenlunde altid er en Garanti for deres Hjemhørighed sammesteds. For at anlægge en systematisk Samling af disse Statuetter maatte man være Specialist i de hundreder af Stil- Nuancer, som forekommer i den hellenistiske Tidsalder, fra hvilken de for Størstedelen skriver sig. Derimod er det muligt at gøre nogenlunde Rede for Terracotta-Statuetternes Teknik, som det er uomgængelig nød-