Keramisk Haandbog
Første Bind. Fayence, Maiolika, Stentøj.
Forfatter: Emil Hannover
År: 1919
Forlag: Henrik Koppels Forlag
Sted: København
Sider: 574
UDK: 738 Han
Med Et Indledende Afsnit Om Oldtidens Terracotta
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
451
der i en jongløragtig opbygget Gruppe bærer en gennembrudt Kujvme
et Dragelignende Dyr paa Laaget. Brinckmann paastod sig i Besiddelse
Beviser for, at denne Opsats skyldes Clars eller Hallensens Fabrik. Hvis
Henførelsen er rigtig, er Opsatsen uden Sammenligning det størs e og
mærkeligste Stykke fra Fabriken i Rendsborg,
og det skulde i saa Fald synes muligt, at denne
endnu vil kunne berede os Overraskelser.
I det lille KELLINGHUSEN i Holsten drøm-
te omkring 1760 en Mand ved Navn Carsten
Behrens om Oprettelsen af en Porcellænsfabrik,
og for at virkeliggøre denne Drøm formaaede
han nogle sachsiske Arbejdere til at komme
did. Snart maatte han dog resignere og om-
danne Porcellænsfabriken til en Fayencefabrik,
om hvilken lian fik samlet et Interessentskab.
Den tekniske Leder skaffede man sig i Sebastian
Heinrich Kirch fra Jever i Oldenburg (sml. p.
389). I 1765 fik Fabriken sit Privilegium ud-
stedt. Tre Aar senere forsvandt Kirch, Inter-
essentskabet blev opløst, og Carsten Behrens
maatte fortsætte ene. Ved hans Død gik Fa-
briken over til hans Arvinger, og i hvert Fald
Fig. 555. Venus-Statuette, til-
skreven S. H. Kirch. Kel-
linghusen, ca. 1765. Gewer-
bemuseum, Bremen.
i 1825 arbejdede den endnu.
Imidlertid havde fra 1783 to af Behrens’
Svende, Christian Heinrich Geppel og Georg
Geppel, der tidligere havde tjent ved den Clar’-
ske Fabrik i Rendsborg, etableret sig i Kellinghusen og faaet el 1 i -
gium, som dog af Hensyn til den ældre Fabrik kun galdt hvidt Potte-
magerarbejde. Trods denne Restriktion gcraadede de snart i Strid me
Behrens’ Linger, som følte sig skadede af Konkurrenten og som
besværede sig herover til Kommerciekollegiet. Ved kgl. Resolution a
1735 gik imidkrtid Kendelsen den ældre Fabrik imod; de» ny«.
Ejer nu var Dr. Joachim Moller, fik endog den gamle Fabnks 1 ivi-
ietium tildelt og dermed Frihed til at fremstille Fayencer af enhver
Art Efter Møllers tidlige Død giftede hans Enke sig medl hans Sven ,
Jacob Stemmann, men denne synes ikke at have ført Fabriken videre
under sit Navn, eftersom den i Aaret 1800 bar Txtlen Doctor Grcmers
Fayence-Fabrique. Denne Doctor Sebastian Grauer var LægeKel g-
husen og indehavde kun Fabriken som Sidebeskæftige se I 18-1 g
den over til Nicolai Friederich Mohns, der 1822 efterlod den td sm
Søn. Af denne solgtes den kort efter til Martin Püssel i Lehmberg.