Keramisk Haandbog
Første Bind. Fayence, Maiolika, Stentøj.
Forfatter: Emil Hannover
År: 1919
Forlag: Henrik Koppels Forlag
Sted: København
Sider: 574
UDK: 738 Han
Med Et Indledende Afsnit Om Oldtidens Terracotta
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
452
En tredie Fabrik var i Mellemtiden (1787) bleven anlagt i Kelling-
husen af Georg Geppel, og endnu flere forsøgte at slaa Kapital af det
udmærkede Ler, som de ældre Fabriker havde fundet og udnyttet i
det nærliggende Ovendorf. For alle de herhen hørende Ansøgninger
Fig. 556. „Klytia“-Væg-Plade, deko-
reret i Højildsfarver. Kellinghusen,
18de Aarhundreds Slutning. Tid-
ligere i Samlingen Frohne.
om og Tildelinger eller Nægtelser af Pri-
vilegier har baade Brinckmann og Frohne
gjort saa udførligt Rede, at det vilde være
urimeligt her at gøre Arbejdet om, og det
saa meget mere, som det kun drejer sig om
Navne, til hvilke det ikke er lykkedes at
knytte blot saa meget som et eneste Stykke
af Fayence.
Sammen med Kirch synes den plastiske
Retning, som man fulgte i Jever, at have
holdt sit Indtog i Kellinghusen, hvor den
vedblev at herske, om end den her hurtigt
antog en folkeligere Karakter end i Jever.
Karl Schaefer har i »Jahrbuch der bre-
mischen Kunstsammlungen« (1909) givet
gode Grunde for Rigtigheden af den For-
modning at en stor og smuk Venus-Statuette i Bremens Gewerbemu-
seum (Fig. 555) hidrører fra Carsten Behrens’ Fabrik, idet Figurens
Hoved (paa hvilket Haaret paa gammel
Fig. 557. Fad med Blomster i Højildsfarver. Tilskre-
vet Kastrup, snarere Kellinghusen, ca. 1800.
Tilhører Forfatteren.
Pottemagervis er traadtyndt
paalagt med Malehornet)
paafaldende minder om de
saakaldte »Klytia«-Væg-
Plader (Fig. 556), d. v. s.
rhomboïde Plader med et
formentligt Klytia-Hoved
i højt Relief som Bærer af
en Solsik-agtig Blomst, i
hvis Midte et Hul er be-
stemt til Ophængning af et
Uhr. Tilligemed nogle smaa
og ofte nydelig malede Sko
eller Tøfler (i Dansk Folke-
museum et Par, der aaben-
bart skriver sig fra den
Stemmann’ske Periode indenfor Dr. Grauer’s Fabrik, idet de i Saalen
har Indskriften »Magretah Stemman«) og nogle svævende Engle med
smaa Overflødighedshorn, der blev hængte paa Væggen og tjente til Be-