ForsideBøgerKeramisk Haandbog : Førs…nce, Maiolika, Stentøj.

Keramisk Haandbog
Første Bind. Fayence, Maiolika, Stentøj.

Forfatter: Emil Hannover

År: 1919

Forlag: Henrik Koppels Forlag

Sted: København

Sider: 574

UDK: 738 Han

Med Et Indledende Afsnit Om Oldtidens Terracotta

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 614 Forrige Næste
453 holdere for Blomster, herte disse Væg-W-Holdere ■’f “ “ linghusen’er-Fabrikernea knranteste Artikler Om * skyldes a» dl« anden at Fabrikerne, lader s.g; kun »Jg«r d« Undtagelsestilfælde, i hvilke et Stykke er særlig betegnet. Fr« Carste Behrens’ Fabrik maa saaledes hid- røre en med flerfarvede Blomster dekoreret Spand i det vestlandske Kunstindustrimuseum i Bergen, idet den er betegnet K H — B (Kel- linghusen — Behrens). At en raat modelleret og i blaat, grønt, gult og violet malet Prædikestol en mi- niature i Museet i Hamborg lige- ledes maa være fra Behrens Fa- brik, fremgaar af det Aarstal, den bærer: 1764. At nogle Væg-Platter fra 1794 sammesteds maa skyldes Joachim Møllers Fabrik, er givet Fiff. 559. Fad med Fremstilling i Højilds- farver af en Helgeninde. Kellinghusen, ca. 1800. Dansk Folkemuseum. Fig 558. Tallerken med Blomster i Hojilds- førver. Kellinghusen, ca. 1800. Tidligere x Samlingen Frohne. deraf, at de ifølge deres Indskrifter , .r Fabrik maa to,.„Stiller denne, deM Pakhus og Vaanmgshus F'^ » eXgnet ogsaa ’knve en q” selvfølgelig en Væg-Platte taAaf 1800 (ligeledes i Hamborgs Museum), paa hvilken den Møller’ske Fabrik paa Ny er frem- stillet, men omdøbt til »Dr- Grauer s Fayence-Fabrique«. Andre Arbejder fra denne Fabrik er betegnede K H — Dr. G. Men alt dette er Undtagel- ser. Endog K H-Mærket forekommer sjældent paa Kellinghusens Fayen- cer; Reglen er den, at disse ikke er betegnede. Og da de stedlige Fa briker anvendte ét og samme Ler og alle som én kom den folkelige Smag i Møde med en bondeagtig bred De- korering og hertil alle brugte de sam- me Højilds-Farver, lader deres Pro- dukter sig i Almindelighed ikke skælne førte Grunde til den An- ,ra hverandre. Vi (pJ28 skuelse, at en Gruppea F y , Qg strup, og som er kendelig paa sine slui , g