Keramisk Haandbog
Første Bind. Fayence, Maiolika, Stentøj.

454 lomster med fjeragtigt graagrønt Løv og manganmalede traadtynde Stilke (Fig. 557), skriver sig fra en af de fem eller sex Fabriker i Kelling- husen. I Henseende til Blomsternes Tegning og Stil afviger Gruppen Fig. 560. Blaamalet Fad. Kellinghusen, ca< 1800. Kunstindustrimuseet i København. ganske vist en Del fra de af alle kendte Bondetallerkener, -Fade el- ler Øreskaale, til hvilke Kelling- husens Navn i den almindelige Be- vidsthed er knyttet (Fig. 558). Men i Henseende til Kolorit er Grup- pens nærmeste Slægtninge disse Tallerkener osv., selv om de har en matbrændt Jærnrød mere. Der findes af disse Tallerkener flere andre Variationer, som man i mange Tilfælde maa nøjes med at kende paa Farverne. Snart er de dekore- rede med et Landskab, snart med et Skib, snart med en galoperende Hest, snart med naive Figurfremstillinger, f. Ex. en Helgeninde i sin Celle (Fig. 559), Bebudelsen m. m. Der findes ogsaa Krus fra Kelling- husen, som kun er kendelige paa Farverne. løvrig er langt fra alle Fayencer fra denne By dekorerede i de fire eller fem Højilds-Farver. I'or blot at nævne et Par Exempter ejer Dansk Folkemuseum en riflet og relieferet 1 errin med udelukkende manganmalede Roser og andre Blomster i summarisk Udførelse, det vestlandske Kunstindustrimuseum Fig. 561. Blaamalet Terrin. Stockelsdorff, ca. 1775. Dansk Folkemuseum. i Bergen en Terrin med store Blomster kun i gult og violet, Kunstindustri- museet i København et Fad med store Strøbuket- ter alene i blaat (Fig. 560). Havde ikke disse Stykker været betegnede K H (det sidstnævnte med Tilføjelse af et M = Møller), havde næppe noget Menneske kunnet ane, at de skriver sig fra Kellinghusen. Hvor langt der er igen, før Fayencerne fra denne By er kendte i alle deres Variationer Iremgaar bl. a. deraf, at det om en af dens mange Fabriker {Peter Christian Holzschue's) vides, at den fra 1812 mærkede sine Varer