Keramisk Haandbog
Første Bind. Fayence, Maiolika, Stentøj.

506 F'ig. 629. Blaainalet Bojan. Herrebøe, ca. 1770. Kunstindustrimuseet i Kristiania. meldte sig ingen Liebhaber, og man maatte indtil videre nøjes med at bortforpagte Fabriken eller rettere dens Jord for en latterlig lille Sum, Først i 1778 blev den endelig solgt. Men allerede fra 1772, efter ikkun 12 Aars Virksomhed, kan man regne, den havde været ude af Sagaen. I mere end 100 Aar var dens Exi- stens derefter fuldstændig glemt, indtil omsider C. Nyrop omkring 1880 blev opmærksom paa den ved et Tilfælde. I videre Samler- kredse var det endda først 20 Aar senere, nemlig ved en Udstilling Aar 1900 i Kristiania Kunstindu- strimuseum, at Opmærksomheden vaktes for disse de eneste og al- lerede den Gang sjældent forekom- mende norske Fayencer. Nu om- stunder hører disse til de heftigst begærede og højst betalte i Nor- den. Navnlig i Norge er deres Priser stegne saa fantastisk i Lø- bet af de sidste Aar, at man maaske knap vil tro sine egne Øren, naar man hører efterfølgende Vurderinger, der skyldes to lige kompetente, nylig indhentede og paa det aller nærmeste overensstemmende norske Skøn. Efter disse er en komplet Væg-Fontæne (som Fig. 620) værd sine 10—12,000 Kr., en defekt do. (som Fig. 617) 3—4,000 Kr., en Bord- opsats (som Fig. 619) 8—12,000 Kr., en Urtepotteskjuler (som Fig. 630) ca. 2,000 Kr., en Kande (som Fig. 618) ca. 1,500 Kr., en Terrin (som Fig. 621) 4—5,000 Kr., et Fad (som Fig. 626) 1,500—2,000 Kr., en Punschebolle (som Fig. 623) 10—12,000 Kr., en Bispebolle (som Fig. 625) 6,000 Kr., en almindelig Flødekande 6—800 Kr., en do. Tal- lerken 5—i600 Kr., et do. aflangt Fad 1,000 Kr. Man tør efter dette paastaa, at Herrebøes Fayencer i Øjeblikket er de kostbareste i Verden. Ikke uden Vemod maa man tænke paa, hvad Salget af blot et Stykke eller to til saadanne Priser i sin Tid kunde have betydet for Fabrikens uheldige Grundlægger. I sin fortvivlede økonomiske Tilstand havde han forgrebet sig paa Broderens Postmesterkasse, og det overraskede efter dette næppe andre end ham selv, at han efter i 1762 at have solgt Fabriken fik Afslag paa sine Ansøgninger om selv at blive Post- mester. Forinden havde han — som det synes blot for at bevare 200 Rigsdaler, der Aaret i Forvejen var blevne ham bevilgede —, andraget Kommerce-Kollegiet om Privilegium paa at anlægge en Fayencefabrik