Keramisk Haandbog
Første Bind. Fayence, Maiolika, Stentøj.
Forfatter: Emil Hannover
År: 1919
Forlag: Henrik Koppels Forlag
Sted: København
Sider: 574
UDK: 738 Han
Med Et Indledende Afsnit Om Oldtidens Terracotta
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
507
ved Bragernæs (Drammen). Ifølge et lille Skrift om Herrebøe og Hof-
nagel af Haagen Krog Steffens kom denne Fabrik aldrig i Gang; men
støttende sig til en Omtale af den fra 1788, ifølge hvilken den ved
hin Tid havde været i Virksomhed i nogle Aar og udført »grove, men dog
smukke og moderne Arbej-
der«, har Kielland hævdet
det modsatte og samtidig
peget paa en lille Gruppe
af Fayencer, mest Taller-
kener og Krus med hvid-
graa Glasur og dekorerede
med plumpe Blomster og
Rococo-Kartoucher i blaat
og graa blaat, hvilke han
tror at turde tilskrive Fa-
briken, skønt ingen af dem
er signerede. Ret længe kan
dog Hofnagel ikke have
Fig. 630. Blaamalet Urtepotteskjuler. Herrebøe,
ca. 1770. Kunstlndustrinniseet i Kristiania.
været sysselsat i Drammen.
Thi som vi har set, rejste han i 1763 til København, hvor han i 1764
65 anlagde Østerbrofabriken. Heller ikke lier var han fulgt af Heldet.
Allerede 1770 maatte lian vende tilbage til Norge, hvor alt fremdeles
visnede under hans Haand. Hans sidste Projekter galdt iøvrig ikke
Keramik, men Bjergværksindustri o. 1. Efter ustanselig at have be-
stormet Kongen og Kollegierne med Bønskrifter og Ansøgninger synes
han omsider omkring 1776 at have fundet Hvilen efter sit lige last-
løse og ulykkelige Liv.
Saaledes adskilte heller ikke Hofnagels Skæbne, sig fra den, der var
Tännich, Johann Wolff, Ehrenreich, ja næsten hele Skaren af det 18de
Aarhundreds keramiske »Arkanister« beskaaren. At de sluttelig led
fælles Skibbrud har, som allerede mange Gange antydet i denne Bog,
sin Forklaring deri, at Fayencen hen mod Aarhundredets Slutning
havde overlevet sig selv, idet den som Luxusvare var overflødiggjort
af det nu almindelig udbredte Porcellæn, som Brugsvare overfløjet af
det baade billigere og stærkere engelske Stengods. Vanskeligere at for-
staa er det, at disse »Arkanister«s Skæbne ogsaa paa et tidligere Sta-
dium af Udviklingen saa at sige overalt var den samme. For at for-
klare sig dette rnaa man erindre, at de mere eller mindre næsten alle
var fødte Æventyrere, urolige og uregelmæssige Folk, hvis keramiske
Gründer-Carrière som Regel var begyndt med en Mislighed, der paa
Forhaand maatte vække Mistillid til dem, nemlig med Flugten fra en