Keramisk Haandbog
Første Bind. Fayence, Maiolika, Stentøj.
Forfatter: Emil Hannover
År: 1919
Forlag: Henrik Koppels Forlag
Sted: København
Sider: 574
UDK: 738 Han
Med Et Indledende Afsnit Om Oldtidens Terracotta
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
39
Fig. 43. Af Krigerfrisen fra Susa
(ca. 500 f. Chr.). Louvre.
assyriske Forbilleder, er overtrukne med farvede, virkelig tinholdige
Glasurer. Om ikke før er da formodentlig med Cyrus’ Erobring af Ba-
bylon og Euphratlandenes Overgang til Persien Tinglasuren bleven for-
plantet hertil. I den største og ældste af Friserne fra Susa (11 Meter
lang, over 3% Meter høj), der er ud-
ført ca. 500 f. Chr. for Darios I, er
ved Sammenføjning af Fliser med
fladt Relief fremstillet 12 Krigere
(Bueskytter) i overnaturlig Størrelse
og i den Dragt, der ifølge Herodot
blev baaren af de achaemenidiske
Herskeres Livvagt (Fig. 43). Paa en
et Aarhundred yngre Frise, der stam-
mer fra Artaxerxes Mnemons Palads,
er paa samme Maade som i den an-
den fremstillet en Række af frem-
adskridende Løver. I begge Friser er
alle Konturer, Mønstringer af Drag-
ter m. m. paalagte ophøjede af et
usmelteligt Ler. I de derved dannede
Celler er Glasurerne hældte, for at
de ikke skulde flyde sammen ved
Branden.
I Persien holdt denne Teknik sig (Side om Side med andre Tekniker)
langt ind i Middelalderen, ja endog helt ind i den nyere Tid. Fra Per-
sien forplantede den sig til Tyrkiet, hvor man genfinder den i Moham-
med I’s Bygninger i Brussa, den 1423 fuldendte »grønne Moské« og
den »grønne Turbe«, som indeholdt Bygherrens Grav. Fliser fra disse
Bygninger findes bl. a. i Kunstgewerbemuseum i Berlin og viser et tegl-
rødt, sandet Ler, paa hvilket de farvede Glasurer er umiddelbart paa-
smeltede indenfor et lignende Cellesystem som paa Fliserne fra Susa.
Foruden denne ældgamle orientalske Fayenceteknik er dog ogsaa en,
som peger frem i Tiden, anvendt i Mohammed I’s Bygninger i Brussa.
De indeholder Fliser, der paa deres første Stadium har været helt over-
trukne med den rene hvide og uigennemsigtige 1 inglasur. Efter at være
bleven brændt har denne dannet Malegrund for de farvede Glasurer.
°g derpaa er fulgt en sidste Brand, den saakaldte Muffelbrand, opkaldt
efter den dertil knyttede Muffelovn, der tillader en Smeltning af de
letflydende farvede Glasurer, uden at den forud brændte hvide 1 in-
glasur smelter samtidig.
Endnu en for Fayencekunsten vigtig Opfindelse, i og for sig en Slags