Keramisk Haandbog
Første Bind. Fayence, Maiolika, Stentøj.

42 Fig. 47. Stor lustreret Mihrab-Flise med Relief i blaat. Persien, 14de Aarh. Fransk Privateje. af blegtgylden, bronzebrun eller kobberrød Lustregrund, som er gjort levende ved en Masse Udsparinger af smaa Ringe, Spiraler, Punkter m. m. Hver Flise danner i sig selv en sluttet dekorativ, altid sindrig og ofte saare smuk Komposition, der som Regel er indrammet af en Bort, som følger dens Takker, og i hvilken der gærne er malet Sentenser af Ko- ranen og ikke helt sjældent Datering- er. Alle daterede Stykker fra det 13de Aarhundred er plane. Men for at fremhæve Kompositionen og for at faa Lustretonerne til ret at spille med hele deres metalliske Glans fandt man snart paa at presse Flisernes endnu vaade Ler i Former, af hvilke de ud- gik med Dekorationen i svagt Relief. Et stærkere Relief anvendtes til Ind- skrifter, for at de paa denne Maade skulde blive tydeligere. For yderli- gere Tydeligheds Skyld er i større Fliser (Fig. 47) Indskrifterne jævnlig malet med Kobaltblaat. Paa de stjær- neformede Fliser indskrænker An- vendelsen af Kobaltblaat sig derimod som Regel til Rammen. Her forekom- mer den allerede paa den ældste kendte Flise, som er betegnet med Aaret 1217. Ogsaa virkelig Forgyldning forekommer paa de middelalderlige per- siske Fliser. Men kun paa en særlig Art af disse (Fig. 48), der er dækket med mørke- eller turkisblaa Glasur. Herpaa er efter en Methode, som er velkendt fra persiske eller saraceniske Glas, Ornamenterne tegnede med røde Konturer og disse udfyldte med Guld, medens de mørke Mel- lemrum er oplivede med Punkter og Ranker i hvidt. Fraregner man, at Lustrefarven, der i de ældste Fliser er gylden, efterhaanden blev mere og mere brun som Bronze eller rød som Kobber og afstumpet i sin Virkning, undergik den persiske Produktion af lustrerede Fliser ellers ingen egentlig Forandring i Teknik og Stil i fire Aarhundreder. Endnu under Shah Abbas I’s Regering (1586—1628) existerede den i sine gamle Former. Kun er dens kunstneriske Forfald ved den Tid kendeligt paa de ved idelige Gentagelser opstaaede Misforstaaelser for ikke at sige Mishandlinger — af de gamle Motiver og ogsaa derpaa, at Indskrifterne jævnlig er bievne til dekorative Kruseduller, hvori selv