Keramisk Haandbog
Første Bind. Fayence, Maiolika, Stentøj.

43 de, der er hjemme i det persiske Sprog, forgæves søger at finde Mening. Man vogte sig dog for at se Exempter fra Forfaldstiden i alle Fliser med kunstneriske Mangler eller tekniske Fejl. Udflydende kobaltblaat fore- kommer — endog meget ofte — paa Stykker fra den bedste Tid, og Lustrens Tone er ingenlunde altid tilstrækkelig til at bestemme en Fli- ses Alder. Selv om de Lidlige Fliser næppe nogensinde er ligefrem kob- berrøde, kan de i hvert Fald meget godt være bronzebrune. De Sagkyndige for- klarer saadanne Variationer af en større eller mindre Iblanding af Sølv i Lustren. En ganske særegen Art persisk Væg- eller Murbeklædning, der gaar omtrent lige saa langt tilbage i Tiden som de lustrede Fliser, er Flisemosaiken, der oprindelig synes at have udviklet sig af den Murstensmosaik, som de persiske Bygmestre allerede i en fjærn Tidsalder forstod at frembringe ved at mønster- Fig. 48. Mørkeblaa Flise med Dekoration ordne Mursten af forskellig Farve og i Guid og hvidt. Persien, 14de Aarii. Størrelse. Det første egentlige Skridt lien mod Flisemosaiken var Indmuringen af enkelte turkisblaatglase- rede Sten mellem de uglaserede, saaledes som man har iagttaget dem paa mongolske og seldschukiske Bygninger paa tyrkisk Grund og (særlig i Koniah) fra det 13de og 14de Aarhundred. Af denne ringe Begyndelse udviklede sig mod Slutningen af det 14de Aarhundred den Skik at beklæde Kupler, Minareter m. m. helt med geometrisk mønstrede blaatglaserede Plader, hvori hvide stundom var isprængte. Hovedværket al denne Art er Khodabende-Khan s Gravmoské fra ca. 1316 i Sultanieh. Men længere end til ligelinjede geometriske Møn- stre rakte denne Methode ikke. Med de Mønstre med krumme Linjer, der her, som altid, fulgte efter de geometriske, begyndte den egent- lige persiske Flisemosaik, ti] hvilken Materialet udsavedes af færdig glaserede og brændte Fayenceplader, hvorefter l dsnittene ved Hjælp af Mørtel blev indlagte i Muren. Sin sidste Fase fik denne Udvikling, da ikke blot Mønstret, men ogsaa dets Grund blev udsavet af farvede glaserede Plader, saaledes at hele Murfladen nu blev dækket med Mosaik af Fayence (Fig. 49). Da denne Teknik i første Halvdel af det 15de Aarhundred var paa sit Højeste, raadede den over samtlige Arter af Glasurer og dermed over et rigt Register af Farver. Deraf er den kobaltblaa, den sorte, den grønne, gule og brune gennemsigtige, den hvide og turkisblaa derimod opake. Samtlige Glasurer har en Glans,