Keramisk Haandbog
Første Bind. Fayence, Maiolika, Stentøj.
Forfatter: Emil Hannover
År: 1919
Forlag: Henrik Koppels Forlag
Sted: København
Sider: 574
UDK: 738 Han
Med Et Indledende Afsnit Om Oldtidens Terracotta
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
43
de, der er hjemme i det persiske Sprog, forgæves søger at finde Mening.
Man vogte sig dog for at se Exempter fra Forfaldstiden i alle Fliser med
kunstneriske Mangler eller tekniske Fejl. Udflydende kobaltblaat fore-
kommer — endog meget ofte — paa Stykker fra den bedste Tid, og
Lustrens Tone er ingenlunde altid tilstrækkelig til at bestemme en Fli-
ses Alder. Selv om de Lidlige Fliser næppe nogensinde er ligefrem kob-
berrøde, kan de i hvert Fald meget godt
være bronzebrune. De Sagkyndige for-
klarer saadanne Variationer af en større
eller mindre Iblanding af Sølv i Lustren.
En ganske særegen Art persisk Væg-
eller Murbeklædning, der gaar omtrent
lige saa langt tilbage i Tiden som de
lustrede Fliser, er Flisemosaiken, der
oprindelig synes at have udviklet sig
af den Murstensmosaik, som de persiske
Bygmestre allerede i en fjærn Tidsalder
forstod at frembringe ved at mønster-
Fig. 48. Mørkeblaa Flise med Dekoration
ordne Mursten af forskellig Farve og i Guid og hvidt. Persien, 14de Aarii.
Størrelse. Det første egentlige Skridt
lien mod Flisemosaiken var Indmuringen af enkelte turkisblaatglase-
rede Sten mellem de uglaserede, saaledes som man har iagttaget dem
paa mongolske og seldschukiske Bygninger paa tyrkisk Grund og
(særlig i Koniah) fra det 13de og 14de Aarhundred. Af denne ringe
Begyndelse udviklede sig mod Slutningen af det 14de Aarhundred
den Skik at beklæde Kupler, Minareter m. m. helt med geometrisk
mønstrede blaatglaserede Plader, hvori hvide stundom var isprængte.
Hovedværket al denne Art er Khodabende-Khan s Gravmoské fra
ca. 1316 i Sultanieh. Men længere end til ligelinjede geometriske Møn-
stre rakte denne Methode ikke. Med de Mønstre med krumme Linjer,
der her, som altid, fulgte efter de geometriske, begyndte den egent-
lige persiske Flisemosaik, ti] hvilken Materialet udsavedes af færdig
glaserede og brændte Fayenceplader, hvorefter l dsnittene ved Hjælp
af Mørtel blev indlagte i Muren. Sin sidste Fase fik denne Udvikling,
da ikke blot Mønstret, men ogsaa dets Grund blev udsavet af farvede
glaserede Plader, saaledes at hele Murfladen nu blev dækket med
Mosaik af Fayence (Fig. 49). Da denne Teknik i første Halvdel af
det 15de Aarhundred var paa sit Højeste, raadede den over samtlige
Arter af Glasurer og dermed over et rigt Register af Farver. Deraf er
den kobaltblaa, den sorte, den grønne, gule og brune gennemsigtige,
den hvide og turkisblaa derimod opake. Samtlige Glasurer har en Glans,