Keramisk Haandbog
Første Bind. Fayence, Maiolika, Stentøj.

49 gøres vaadt, men for at forsvinde igen, naar det bliver tørt). Indenfor de Grænser, som Tiden og den til Islam knyttede Brug af Tingene har sat, forekommer næsten alle Former: Skaale, Albarelloer, Vaser, Hanke- kander og bugede Flasker. En lille Afdeling for sig danner de store, jævnlig endog kolossale mangehanke- de eller hankeløse, ægformede meso- potamiske Vinkar (Fig. 55) med eller uden Perle-Guirlander eller andre Ornamenter i Relief og med en grøn Glasur, hvis Irisation paa den store hvælvede Flade er af den usædvan- ligste Pragt i Virkningen. For den til- nærmelsesvise Fuldstændigheds Skyld, som her tilstræbes, bør det maaske tilføjes, skønt Talen ellers udelukken- de er om glaseret Keramik, at der fra Middelalderens Mesopotamien ogsaa kendes Terracotta. Den optræder i Vaser med den saakaldte »Barbotino«- Teknik (Fig. 56), d. v. s. med Mønstre Fig.55. Mangehanket Krukke med stærkt iriseret grøn Glasur. Rakka, 11te—12te Aarh. Metropolitan Museum, New York. af Ler, som er trillet mellem Fingrene, og som først er udført i Enkelt- heder efter at være paalagt. , Kan Middelalderens ÆGYPTEN af ovenfor angivne Grunde næppe betragtes som den lustrerede Keramiks Hjemland, synes det dog fast- slaaet af Fund, der er gjorte i Fostat og andre Steder i det nordlige Nil- land, at Hemligheden ved Lustren var en lige saa aaben Bog dér som i den øvrige nære Orient. Et af de nyeste Keramografer stærkt bemærket Stykke fra den før-mamelukiske Tid (det 10de—Ilte Aarhundred) er saaledes en Vase (Fig. 57; tilhørende Specialisten paa dette Omraade, Dr. Fouquet), der paa graalig, stærkt krakeleret Glasur er dekoreret med et Fletværksbaand, en Palmettebort og en Frise med Fisk i en truldlustre med et grønligt Skær. løvrig staar de formentlige ægyptiske Fayencer teknisk og stilistisk de syriske saa nær, at det i de fleste 1 il- fælde synes umuligt at skælne dem fra hverandre. Man har da ogsaa etableret Begrebet syrisk-ægyptisk Fayence, hvorunder indgaar dels lustrerede, dels ikke-lustrerede Stykker af altid primitiv, men forresten saa forskellig Stil, at der synes mere Vilkaarlighed end Videnskab i den Maade, paa hvilken Forskningen har skabt denne Gruppe. Der mangler ogsaa meget, før PERSIENS Kar-Keramik fra Middel- alderen kan tidfæstnes og stedfæstnes. Dog har man ved Hjælp af dens faa daterede Stykker samt ved Sammenligninger med stilbeslægtede