Keramisk Haandbog
Første Bind. Fayence, Maiolika, Stentøj.

48 Fig. 53. Fad med brun Lustre. Rakka, Ilte—12te Aarh. Fransk Privateje, den senere Middelalder (13de—14de Aarhundred), er forlængst hørt op at udgøre et isoleret Fænomen. Den staar i Stilen de noget ældre syri- ske eller mesopotamiske Fayencer ganske nær, som man i de senere Aar har fremdraget og opkaldt efter deres frugtbareste Findested RAKKA eller Raqqua. Fra denne By, der er beliggende ved Euphrat mellem Aleppo og Baghdad, og som havde sin Glans- tid i det 8de—9de Aarhundred som Harun-al-Raschid’s Residens, skri- ver sig ikke faa, i Farve og Dekora- tion ret forskellige Typer, hvoraf de tidligste antages at tilhøre det Ilte Aarhundred, og som danner Proto- typer for flere af de persiske Fayen- cer. Baade med og uden Lustre forekommer disse mesopotamisk- syriske Fayencer (Fig. 53-54). Til Lustrefarven, som er mørkebrun med et Stik i Purpur, er ofte føjet en kobaltblaa, og med disse to Far- ver eller kun med den første er de dekorerede med Arabesker, 1 lante- ornamenter og Indskrifter med den saakaldte »kufiske« Skrift, d. v. s. den monumentale ældste Ductus, der snart blev efterfulgt i Praxis af Skriveskriften »Naskhi«, eller »Neschi«, men som i Kunsten holdt sig længe i mere eller mindre stili- seret Form. Den ikke-lustrerede Rakka-Vare er snart lyse- eller mørkeblaat glaseret uden Dekora- tion, snart blaa eller grøn med sort Dekoration, ofte paa svagt Relief. Om dens oprindelige Farve er det iøvrig jævnlig vanskeligt at døm- me, idet Rakka-Fayencerne for- modentlig som Følge af særegne Fig. 54. Grønt glaseret Fad med sort Deko- ration. Stærke Irisationer, Rakka, Ilte— 12te Aarh. Kunstindustrimuseet i Kbhvn. Egenskaber ved deres Glasur ofte er stærkt irisirede efter deres lange Ophold i Jorden (Fig. 54). Det giver dem en Skønhed mere. Men netop naar denne Skønhed er størst, beror den paa en saa total Forvitring af Glasuren, at Dekorationen under denne knap kan anes (er den sort, kommer den iøvrig frem, naar Karret