Keramisk Haandbog
Første Bind. Fayence, Maiolika, Stentøj.
Forfatter: Emil Hannover
År: 1919
Forlag: Henrik Koppels Forlag
Sted: København
Sider: 574
UDK: 738 Han
Med Et Indledende Afsnit Om Oldtidens Terracotta
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
48
Fig. 53. Fad med brun Lustre. Rakka,
Ilte—12te Aarh. Fransk Privateje,
den senere Middelalder (13de—14de Aarhundred), er forlængst hørt op
at udgøre et isoleret Fænomen. Den staar i Stilen de noget ældre syri-
ske eller mesopotamiske Fayencer ganske nær, som man i de senere
Aar har fremdraget og opkaldt efter deres frugtbareste Findested
RAKKA eller Raqqua.
Fra denne By, der er beliggende
ved Euphrat mellem Aleppo og
Baghdad, og som havde sin Glans-
tid i det 8de—9de Aarhundred som
Harun-al-Raschid’s Residens, skri-
ver sig ikke faa, i Farve og Dekora-
tion ret forskellige Typer, hvoraf de
tidligste antages at tilhøre det Ilte
Aarhundred, og som danner Proto-
typer for flere af de persiske Fayen-
cer. Baade med og uden Lustre
forekommer disse mesopotamisk-
syriske Fayencer (Fig. 53-54). Til
Lustrefarven, som er mørkebrun
med et Stik i Purpur, er ofte føjet en kobaltblaa, og med disse to Far-
ver eller kun med den første er de dekorerede med Arabesker, 1 lante-
ornamenter og Indskrifter med den saakaldte »kufiske« Skrift, d. v. s.
den monumentale ældste Ductus,
der snart blev efterfulgt i Praxis
af Skriveskriften »Naskhi«, eller
»Neschi«, men som i Kunsten holdt
sig længe i mere eller mindre stili-
seret Form. Den ikke-lustrerede
Rakka-Vare er snart lyse- eller
mørkeblaat glaseret uden Dekora-
tion, snart blaa eller grøn med sort
Dekoration, ofte paa svagt Relief.
Om dens oprindelige Farve er det
iøvrig jævnlig vanskeligt at døm-
me, idet Rakka-Fayencerne for-
modentlig som Følge af særegne
Fig. 54. Grønt glaseret Fad med sort Deko-
ration. Stærke Irisationer, Rakka, Ilte—
12te Aarh. Kunstindustrimuseet i Kbhvn.
Egenskaber ved deres Glasur ofte
er stærkt irisirede efter deres lange Ophold i Jorden (Fig. 54). Det giver
dem en Skønhed mere. Men netop naar denne Skønhed er størst, beror
den paa en saa total Forvitring af Glasuren, at Dekorationen under
denne knap kan anes (er den sort, kommer den iøvrig frem, naar Karret