Keramisk Haandbog
Første Bind. Fayence, Maiolika, Stentøj.

47 Fig. 52. Saakaldet „siculo-arabisk“ Kruk- ke. Syrien eller Mesopotamien, 13de— 14de Aarh. Metropolitan Museum, New-York. fremherskende Karminrød) minder om den bekendte »famille rose«. Kun i Schiras, der efter det 18de Aarhundreds Midte var Kerim Khans Residensby og blev noget af en Kunstby paa samme Maade, som Tehe- ran før havde været det, synes Fliserne i de nyopførte Moskéer, Bade og Bazarer endnu Aarhundredet ud at have bevaret nogen kunstnerisk Værd trods deres altfor naturalistiske Ka- rakter. I Teheran var de ved den Tid baade teknisk og i Tegning i dybt og uafvendeligt Forfald. — Nogenlunde parallel med hele den her skitzerede Udvikling af Flise-Indu- strien løb i Persien og den nærmeste Orient Udviklingen af Kar-Keramiken, skønt denne — som allerede før erin- dret — teknisk adskilte sig fra Fliser- ne ved ufravigelig at være udført i Halvfayence. Tilhørende en Kultur, der tidligt gik under, er de ægyptiske, syriske, mesopotamiske og persiske Fayencer fra Middelalderen fremdrag- ne af Jorden i mere eller mindre skaa- ren, som oftest i rent skærveagtig Til- stand. Ikke desto mindre hører de til det gamle Kunsthaandværks æd- leste og mest attraaværdige Frembringelser. Men paa Videnskabens nuværende Standpunkt rigtignok ogsaa til de vanskeligste at registrere efter Tid og Sted. Studiet af dem er endnu af temlig ny Dato. Man be- høver ikke at være særlig gammel for at erindre den Tid, da de saa- kaldte siculo-arabiske Fayencer fra det 13de—14de Aarhundred var de eneste mere almindelig kendte middelalderlige orientalske Fayencer. Deres Navn havde disse Fayencer faaet dels fordi de for Størstedelen var bievne fundne paa Sicilien, dels fordi de jævnlig har arabiske Ind- skrifter. Foruden som Skærver af Fade og Skaale er de kun kendte i to Former: en næsten ægformet Krukke med kort Hals (Fig. 52) og en omtrent cylindrisk Krukke i Lighed med den italienske Albarello. Som Regel er de dekorerede med Lustremaleri paa mørkeblaat farvet Bly- glasur, en sjælden Gang i blaat og sort under ufarvet Glasur. I begge Tilfælde peger Tekniken direkte mod Orienten. Og det samme gør Teg- ningen med de ornamentalt anvendte Indskrifter og de stiliserede Mo- tiver fra Plante- og Dyreverdenen. Gruppen, der synes at skrive sig fra