Keramisk Haandbog
Første Bind. Fayence, Maiolika, Stentøj.
Forfatter: Emil Hannover
År: 1919
Forlag: Henrik Koppels Forlag
Sted: København
Sider: 574
UDK: 738 Han
Med Et Indledende Afsnit Om Oldtidens Terracotta
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
47
Fig. 52. Saakaldet „siculo-arabisk“ Kruk-
ke. Syrien eller Mesopotamien, 13de—
14de Aarh. Metropolitan Museum,
New-York.
fremherskende Karminrød) minder om den bekendte »famille rose«. Kun
i Schiras, der efter det 18de Aarhundreds Midte var Kerim Khans
Residensby og blev noget af en Kunstby paa samme Maade, som Tehe-
ran før havde været det, synes Fliserne i de nyopførte Moskéer, Bade og
Bazarer endnu Aarhundredet ud at
have bevaret nogen kunstnerisk Værd
trods deres altfor naturalistiske Ka-
rakter. I Teheran var de ved den Tid
baade teknisk og i Tegning i dybt og
uafvendeligt Forfald. —
Nogenlunde parallel med hele den
her skitzerede Udvikling af Flise-Indu-
strien løb i Persien og den nærmeste
Orient Udviklingen af Kar-Keramiken,
skønt denne — som allerede før erin-
dret — teknisk adskilte sig fra Fliser-
ne ved ufravigelig at være udført i
Halvfayence. Tilhørende en Kultur,
der tidligt gik under, er de ægyptiske,
syriske, mesopotamiske og persiske
Fayencer fra Middelalderen fremdrag-
ne af Jorden i mere eller mindre skaa-
ren, som oftest i rent skærveagtig Til-
stand. Ikke desto mindre hører de til det gamle Kunsthaandværks æd-
leste og mest attraaværdige Frembringelser. Men paa Videnskabens
nuværende Standpunkt rigtignok ogsaa til de vanskeligste at registrere
efter Tid og Sted. Studiet af dem er endnu af temlig ny Dato. Man be-
høver ikke at være særlig gammel for at erindre den Tid, da de saa-
kaldte siculo-arabiske Fayencer fra det 13de—14de Aarhundred var de
eneste mere almindelig kendte middelalderlige orientalske Fayencer.
Deres Navn havde disse Fayencer faaet dels fordi de for Størstedelen
var bievne fundne paa Sicilien, dels fordi de jævnlig har arabiske Ind-
skrifter. Foruden som Skærver af Fade og Skaale er de kun kendte i to
Former: en næsten ægformet Krukke med kort Hals (Fig. 52) og en
omtrent cylindrisk Krukke i Lighed med den italienske Albarello. Som
Regel er de dekorerede med Lustremaleri paa mørkeblaat farvet Bly-
glasur, en sjælden Gang i blaat og sort under ufarvet Glasur. I begge
Tilfælde peger Tekniken direkte mod Orienten. Og det samme gør Teg-
ningen med de ornamentalt anvendte Indskrifter og de stiliserede Mo-
tiver fra Plante- og Dyreverdenen. Gruppen, der synes at skrive sig fra