Keramisk Haandbog
Første Bind. Fayence, Maiolika, Stentøj.

Fig. 51. Falsk persisk Relief-Flise. Kampscener fra de gamle iranske Sagn — kommer snarere de herlige persiske Manuskript-Miniatyrer i Betragtning. Typisk for de fleste persiske Fliser fra det 16de—17de Aarhundred er den rigelige Anvend- else af den gule Farve. Rødt forekommer derimod næppe før det 18de Aarhundred. Stærke, men ikke mange Farver var efter de persiske Potte- mageres Smag. De udelukkede næsten altid en af Hovedfarverne og holdt endog af at forenkle deres Palet saa vidt, at den kun kom til at bestaa af den kobaltblaa i Forening med Tinglasurens hvide Grund. Trods deres Forskelle i Fremto- ning var alle de hidtil nævnte persi- ske Fliser af ægte Fayence (saaledes har man af praktiske Grunde ved- taget at kalde al Fayence med uigen- nemsigtig Tinglasur) i Modsætning til Halvfayencen (den ligeledes ved- tagne Benævnelse for al Fayence med Bly- eller anden gennemsigtig Glasur), der var det givne Stof for hele den persiske Karkeramik. Und- tagelsesvis forekommer dog Halvfayence i persiske Fliser. Men kun i Fliser fra sent-Sefevidisk Tid. I disse er i svagt Relief og i levende Farver, kobalt- og turkisblaat, kobbergrønt og gult fremstillet snart Kærligheds- og Jagtscener, snart blot en enkelt Figur. Særlig populær synes en Rytter paa Falkejagt og paa en blomstrende Baggrund at have været. Dog ikke saa populær, som man kunde tro af de mange Exemplarer, hvori han forekommer, og som i de 99 af 100 Tilfælde er Kopier, der med megen Dygtighed er bievne udførte i de sidste 20—30 Aar af Fabriker i Ispahan og Teheran og i massevis førte til Europa af Turister. Vi gengiver (Fig. 51) en af disse Kopier, som iøvrig ikke hører til de farligste. De er altid kendelige paa deres altfor blanke Glasur og jævnlig paa deres Mangel paa ethvert Spor af Mørtel eller andre Tegn paa, at de en Gang har været indmurede i en Væg. Vil man følge de persiske Flisers Udvikling til Ende, maa man kaste et Blik til Slut paa dem fra det 18de Aarhundred, skønt der er liden Fornøjelse ved dem. Ikke blot de store Ranker, men overhovedet de faste Omrids forsvinder ved den Tid fra Fliserne for at give Plads for et frit behandlet OverglaSurmaleri, der ikke blot i Tegningen peger i Retning af kinesiske Forbilleder, men ogsaa i Farverne (navnlig en