Keramisk Haandbog
Første Bind. Fayence, Maiolika, Stentøj.

45 Fig. 50. Brudstykke af et Flise-Ma- leri fra et af Shah Abbas’ Paladser ca. 1600. Samlingen Sarre, Berlin. begge disse gamle Tekniker, idet Udviklingen krævede noget nyt. Shah Abbas’ Hovedværk er hans Moské i hans Residensby Ispahan, der blev bygget ca. 1590, og hvori den ødsle Fayencebeklædning endnu skal være taaleligt bevaret. Prøver paa samtidige Ispahan-Fliser findes bl. a. i Kunst- gewerbemuseum i Berlin og er teknisk af gan- ske lignende Beskaffenhed som de ovenfor om- talte Brussa-Fliser med deres Tinglasur og Muf- felmaleri. Men Stilen i Dekorationen er en anden. Smagen var nu.vakt for den storslaaet svungne, strengt stiliserede Ranke, som har faaet sin skønneste Form i de knyttede persiske Tæpper fra det 16de—17de Aarhundred, og der- med fulgte, at de nye Fliser ikke længere hver for sig dannede en sluttet dekorativ Komposi- tion, men at den ene fortsatte sig i den anden for at danne en Frise eller et Felt af en eller anden given Form. Samtidig skiftede Fayence- beklædningen i den fornemme persiske Profan- bygning helt Karakter, idet den dristede sig til Fremstillinger af de samtidige Menneskers Liv. I Skæret af Flisernes skønne Farver mø- der man her Scener fra Harem og Haver, der skildrer Livet som en uafbrudt festlig Vegeteren. I Europa er det skønneste Exempel herpaa vel nok det store Flisemaleri fra Chehel Situn i South Kensington-Museet. Det er udført un- der Shah Abbas og forestiller en persisk Prin- sesse, der velbehagelig hviler paa Puder i en Have af Cypresser, medens fem Hofdamer fra begge Sider rækker hende Frugter paa Fade og Forfriskninger fra langhalsede Flasker. En- keltfigurer fra en lignende Komposition og fra samme Tid findes i Sarres Samling i Berlin (Fig. 50). For saadanne Flisemalerier synes Forbillederne ofte at have været de kostelige samtidige persiske Silke- og Flojelsstoffer; for andre — med Fremstillinger af Jagt- eller