Keramisk Haandbog
Første Bind. Fayence, Maiolika, Stentøj.
Forfatter: Emil Hannover
År: 1919
Forlag: Henrik Koppels Forlag
Sted: København
Sider: 574
UDK: 738 Han
Med Et Indledende Afsnit Om Oldtidens Terracotta
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Planter, til en vis Grad i naturalistisk Form og ofte kombinerede med
Ranker og Dyr. Endnu paa Shah Abbas I id florerede dette Lustre-
maleri. Men i Løbet af det 17de Aarhundred døde det ud, og trods
ihærdige Forsøg af de ellers saa behændige Falsknere i Orienten er det
endnu ikke lykkedes at genoplive
det i en blot tilnærmelsesvis skuf-
fende Skikkelse.
Almindeligere forekommende
end de lustrerede Stykker fra det
16de—17de Aarhundred var ind-
til for nylig de blaamalede fra det
17de—18de. Deres hvide Glasur
er kraftig og glansfuld, ved den
uglaserede Fod (som er en Ejen-
dommelighed for næsten al isla-
mitisk Keramik) ofte samlende
sig i store jadefarvede Draaber.
Dekorationen, der er kontureret
med manganviolet eller sort, er
som Regel lysende blaa, i enkelte
Tilfælde, der synes at skyldes en
ufuldstændig (eller altfor fuld-
stændig?) Brand, sorteblaa. I
dybe, næsten halvkugleformede
Fig. G2. Krukke med hvidt udsparet Dekora-
tion tildels i svagt Relief paa graa og sort
Grund. Sultanabad, 13<le Aarh. Samlingen
Kevorkian, Paris.
Skaale (der ogsaa forekommer med grøn Glasur) er Massen undertiden
mønstret med gennembrudte Huller, der er udfyldte med Glasuren og vir-
ker transparent i det rette Lys, — en Teknik, der minder om Kinesernes
»grain de riz«. Beslægtet hermed er ogsaa den saakaldte Gomrun- eller
Gombrun-Nare (efter en sydpersisk By af dette Navn), en Halvfayence,
der stoflig nærmer sig »blødt« Porcellæn, og som ligeledes er dekoreret
med glasurfyldte, transparente Huller, omkring hvilke der med en flyg-
tig Pensel er malet Ranker i sort og blaat (Fig. 65). At man med denne
gullig-hvide Halvfayence tilstræbte en Lighed med Kinas »blåne de Chi-
ne«, fremgaar af, at man jævnlig undlod at dekorere den. Overhovedet
røber en Mængde af de persiske Halvfayencer fra det 17de og 18de Aar-
hundred den stærkeste Relation til det kinesiske Porcellæn. Da dette i
det 17de Aarhundred i stigende Masser blev indført til Persien, erobrede
dets Stil den indfødte Fayence, ganske som den gjorde det i Europa.
Dog bevarede Formerne i Persien for Størstedelen deres nationale Ka-
rakter. Det er bestandig de langhalsede Sorbet-Flasker, de dybe, halv-
kugleformede Risskaale, Vandpiberne, Spyttekrusene, de langtudede