Keramisk Haandbog
Første Bind. Fayence, Maiolika, Stentøj.

60 Pascha’s, Mehemed Pascha’s, Piali Pascha’s Moskéer (Fig. 70), i Adrian- opel Sinan’s Selim-Moské (ca. 1570), i Scutari »Flise-Moskéen«, i Brussa Muradieh’s »Turbe«, i Damaskus Senarijeh’s Moské, og ogsaa i Kairo har den i Beklædningen af den allerede i det 14de Aarhundred byg- Fig. 71-72. Saakaldte „rhodiske“ Fayencefade. Tyrkiet, 16de—17de Aarh. Cluny-Museet, Paris. gede Aksunkur-Moské i det 17de Aarhundred sat sig et af sine rige- ste Mindesmærker. Flere Steder vides den at have været Import. Saa- ledes fik f. Ex. endnu i Begyndelsen af det 17de Aarhundred Ach- medieh’s Moské i Konstantinopel sine Fliser fra Nicaea i Lilleasien. Mange Steder stemmer dog efter alle Vidnesbyrd Fliserne saa nøje med Stilen i den Bygning, de smykker, for ikke at tale om, at de passer saa præcist paa de Bygningsled, for hvilke de er bestemte, at det er umuligt at tænke sig dem udførte paa fjærnt Hold, endsige paa et og samme Sted. Alligevel ansaa man længe den hele Produktion for persisk, og man kom ikke Sandheden nærmere, da man fra Treserne i forrige Aarhundred begyndte at fæste Tillid til en ny, men ganske løst begrundet Theori, ifølge hvilken saa at sige al tyrkisk Flisekunst og al Kar-Keramik af samme eller lignende koloristisk Karakter skulde stamme fra Lindos paa RHODOS og skyldes persiske Potte- magere, der i det 14de Aarhundred (!) blev tagne til Fange af franske Johanniterriddere. Theorien stammede fra Cluny-Museet i Paris, der fra gammel Privatbesiddelse paa Rhodos erhvervede en enestaaende stor og rig Samling Fade (Fig. 71-75) og derimellem et, paa hvilket er fremstillet en Mand med et Skriftblad, der indeholder den fangne Ibra- hims Anraabelser og Klager. Paa denne Figur og dette Skriftblad i Forening med Samlingens omtalte Proveniens grundede sig Theorien om Rhodos, der videre gik ud paa, at Tilstedeværelsen dér af et Vand