Keramisk Haandbog
Første Bind. Fayence, Maiolika, Stentøj.

61 af særlig Renhed havde bidraget til den blomstrende Industri, som skulde være endt med Johanniternes Fordrivelse 1522 efter Tyrkernes Erobring af Øen. Mod Rhodos-Theorien taler for det første den Omstændighed, at der Fig. 73-74. Saakaldte „rhodiske" Fayencefade. Tyrkiet, 16de—17de Aarli. Cluny-Museet, Paris. saavidt vides aldrig er fundet en eneste af de formentlig rhodiske Fliser paa Øen, og da det er givet, at Fliserne og den til disse svarende Kar- Keramik maa have haft hjemme et og samme Sted, er det allerede der- med saa godt som fastslaaet, at Hjemstedet for den sidstnævnte ikke kan være Rhodos. Mod Theorien om de fangne Persere som Ophavs- mænd til Kar-Keramiken taler desuden dennes Karakter, i hvilken gan- ske vist Rankerne og Arabeskerne indgaar som persiske Elementer, men hvori Blomsterne er et nyt Moment. Rigtignok er ogsaa den persi- ske Keramik fra det 16de og 17de Aarhundred rig paa Blomstermotiver, hvilke som bekendt ogsaa spiller en stor Rolle i de samtidige persiske Tæpper. Men hverken i persisk Textil eller Keramik forekommer de Blomster, Tulipanen, Nelliken og Hyacinthen, der er de mest typiske for de »rhodiske« Fayencer. Derimod møder de En hyppigt i de. tyrkiske Tæpper, navnlig i Borterne omkring de anatoliske. Denne Iagttagelse stemmer med den Kendsgærning, at det var Tyrkerne, der i det 16de Aarhundreds Midte bragte Tulipanen til Europa, ligesom de med For- kærlighed dyrkede Nelliken og Hyacinthen efter at have hentet sig disse Blomster fra Turkestan. Endelig er det Tidspunkt, der er knyttet til Legenden om de rhodiske Fayencer, i og for sig tilstrækkeligt til at be tegne denne som Legende. Efter hele deres Stil kan de umuligt tilhøre det 14de Aarhundred, knap nok det 16de Aarhundreds Begyndelse, da •Johanniterne endnu var Indehavere af Øen. Skulde der have været en keramisk Virksomhed her af den Art, som er paa Tale, maatte den,