Keramisk Haandbog
Første Bind. Fayence, Maiolika, Stentøj.

Ler, der enten er dekoreret i to Slags blaat paa hvid Bund eller i ud- sparet hvidt paa blaa Bund, eller paa en helt anden Maade: med tæt sammenrullede spinkle og smaabladede Spiraler. — Et interessant Appendix til den tyrkiske Keramik danner de Efterligninger af »Rho- dos«-Fay en cerne, der i det 17de Aarhundred fremstilledes i CAN- DIANA ved Padua, og som trods deres Mangel paa den rette røde Farve (som Italienerne ikke mag- tede*)) og trods deres altfor flotte, ofte udflydende grønne og blaa Maleri altid har en hel Del mere Værdi end de moderne slaviske Efterligninger, som naturligvis ikke mangler. For endnu et Ap- pendix til den orientalske Kera- mik maa det være Fremtiden for- beholdt at gøre Rede. Det er det persiske Porcellæn, ikke de Ef- terligninger af mere eller mindre Fig. 77. Blaamalet Kande. Kutahla, Anato- ,, , . „ lien, dateret 1510. Samlingen Godman. pol Cellænsholdig I’ciyCIlCC, SOIÏ1 ovenfor blev omtalte, men et vir- kelig ægte, haardt Porcellæn i Lighed med selve Kinas. Det er historisk overleveret, at Shah Abbas fik en Koloni af kinesiske Pottemagere til at slaa sig ned i Ispahan. Franske Missionærer og Rejsende har desuden bekræftet Existensen af persisk Porcellæn i det 17de og 18de Aarhun- dred. Af ægte Porcellæn under kinesisk Indflydelse, men med tilstræk- keligt persisk Særpræg til at turde tages som et utvivlsomt persisk Produkt kendes dog foreløbig kun faa Stykker. Men det kan næppe *) Et italiensk Stykke med den røde Farve og i det hele taget i fuldstændig »rho- disk« Stil, om end at et haardere Materiale end den tyrkiske Halvfayence, er dog for nylig blevet kendt. Det er en Skaal, som under Nr. 373 blev solgt paa Lannas Auktion i Berlin 1909. Den bærer Caffagiolos Mærke, men samtidig de tydeligste Spor af at skyldes en indvandret tyrkisk Pottemager, der maaske har villet vise sine nye Fagfæller, hvorledes der arbejdedes i hans Hjemstavn. Det interessante Stykke gik ved Lannas Auktion for 3,700 M. over i den Kele- kian’ske Samling i Paris. Nutidige Efterligninger af tyrkiske Fayencer er gærne kendelige paa, at de er udførte paa europæisk Vis af almindeligt Ler med Tinglasur. De kan ikke destomindre være skuffende. Det anførte Kendetegn er ogsaa af den Grund ikke ubedrageligt, at (1er lejlighedsvis er set Efterligninger, i hvilke Tekniken var den ægte tyrkiske. En orientalsk Fabrik havde saadanne Efterligninger ud- stillede paa Verdensudstillingen i Paris 1900.