Keramisk Haandbog
Første Bind. Fayence, Maiolika, Stentøj.
Forfatter: Emil Hannover
År: 1919
Forlag: Henrik Koppels Forlag
Sted: København
Sider: 574
UDK: 738 Han
Med Et Indledende Afsnit Om Oldtidens Terracotta
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Ler, der enten er dekoreret i to Slags blaat paa hvid Bund eller i ud-
sparet hvidt paa blaa Bund, eller paa en helt anden Maade: med tæt
sammenrullede spinkle og smaabladede Spiraler. — Et interessant
Appendix til den tyrkiske Keramik danner de Efterligninger af »Rho-
dos«-Fay en cerne, der i det 17de
Aarhundred fremstilledes i CAN-
DIANA ved Padua, og som trods
deres Mangel paa den rette røde
Farve (som Italienerne ikke mag-
tede*)) og trods deres altfor flotte,
ofte udflydende grønne og blaa
Maleri altid har en hel Del mere
Værdi end de moderne slaviske
Efterligninger, som naturligvis
ikke mangler. For endnu et Ap-
pendix til den orientalske Kera-
mik maa det være Fremtiden for-
beholdt at gøre Rede. Det er det
persiske Porcellæn, ikke de Ef-
terligninger af mere eller mindre
Fig. 77. Blaamalet Kande. Kutahla, Anato- ,, , . „
lien, dateret 1510. Samlingen Godman. pol Cellænsholdig I’ciyCIlCC, SOIÏ1
ovenfor blev omtalte, men et vir-
kelig ægte, haardt Porcellæn i Lighed med selve Kinas. Det er historisk
overleveret, at Shah Abbas fik en Koloni af kinesiske Pottemagere til at
slaa sig ned i Ispahan. Franske Missionærer og Rejsende har desuden
bekræftet Existensen af persisk Porcellæn i det 17de og 18de Aarhun-
dred. Af ægte Porcellæn under kinesisk Indflydelse, men med tilstræk-
keligt persisk Særpræg til at turde tages som et utvivlsomt persisk
Produkt kendes dog foreløbig kun faa Stykker. Men det kan næppe
*) Et italiensk Stykke med den røde Farve og i det hele taget i fuldstændig »rho-
disk« Stil, om end at et haardere Materiale end den tyrkiske Halvfayence, er
dog for nylig blevet kendt. Det er en Skaal, som under Nr. 373 blev solgt paa
Lannas Auktion i Berlin 1909. Den bærer Caffagiolos Mærke, men samtidig de
tydeligste Spor af at skyldes en indvandret tyrkisk Pottemager, der maaske
har villet vise sine nye Fagfæller, hvorledes der arbejdedes i hans Hjemstavn.
Det interessante Stykke gik ved Lannas Auktion for 3,700 M. over i den Kele-
kian’ske Samling i Paris.
Nutidige Efterligninger af tyrkiske Fayencer er gærne kendelige paa, at de
er udførte paa europæisk Vis af almindeligt Ler med Tinglasur. De kan ikke
destomindre være skuffende. Det anførte Kendetegn er ogsaa af den Grund
ikke ubedrageligt, at (1er lejlighedsvis er set Efterligninger, i hvilke Tekniken
var den ægte tyrkiske. En orientalsk Fabrik havde saadanne Efterligninger ud-
stillede paa Verdensudstillingen i Paris 1900.