Keramisk Haandbog
Første Bind. Fayence, Maiolika, Stentøj.

63 Kar-Keramik, idet de, ligesom denne, med deres Ranker og Blomster røber Paavirkning baade fra Persien og Kina, har man — lidt letsindigt maaske, men i hvert Fald bekvemt — døbt hele Gruppen »Damascus«. Desværre er der ikke af de hidtil kendte herhen hørende Stykker et ene- ste med Indskrift, end sige med Aar. Men at de tilhører den bedste Tid, det 16de Aarhundred, er utvivlsomt efter deres høje kunstneriske Kvali- tet. Idet den røde Farve er udelukket fra dem, har de en enklere Kolorit end den typiske tyrkiske Fayence. Derhos distancerer de denne med deres større, kraftigere Blomster og deres simplere Ornamentik. Til deres mere storslaaede Karakter bidrager det endelig, at den dekorative Kom- position paa Fadene gærne udstræk- ker sig over disses Kanter i Stedet at behandle dem særskilt, saaledes som det i Reglen er 1 ilfældet 76. Fad fra Damascus. 16de Aarh. Samlingen Koechlin, Paris. paa de saakaldte »rhodiske« Fayencer. Med Rette gælder Damascus- Fadene for at betegne et af Højdepunkterne i den orientalske Keramik. De dertil svarende Fliser staar gærne en Del tilbage for Fadene, har ikke disses Fasthed i Tegningen og Dybde i Farven. Dog har man ikke i dette Forhold nogen fornuftig Forklaring paa den uhyre Forskel i Vurderin- gen af Fliser og Fade. Medens en paa Verdensmarkedet kyndig Privat- samler i Paris før Krigen var sig bevidst, at et Damascusfad i hans Be- siddelse var værd sine 40—50.000 francs, kunde sammesteds smukke Fliser fra Damascus med ganske lignende Motiver som Fadenes, kun dygtigere i Udførelsen, købes for 100—200 francs. Der gives iøvrig Damascusfliser, som slet ikke har noget Forhold til Fadene. Saaledes nogle smaa sexkantede grøntglaserede med Ramme og symmetrisk an- ordnede Arabesker i sort samt nogle turkisglaserede, ligeledes med Ara- besker i sort. De sidste, som bl. a. er repræsenterede i Sarres Samling i Kaiser Friedrich-Museet i Berlin og i det danske Kunstindustrimuseums iet righoldige Samling af orientalske Fayencer, hører med deres Vel Klang og Samklang i den blaa og sorte Farve og med deres rhytmiske Arabesktegning til de mest indsmigrende Prøver paa orientalsk Smag. Som de sidste Produkter af den orientalske Keramik nævnes alminde- lig de anatoliske Fayencer fra det 16de—17de Aarhundred, hvis forment- ljge og sandsynlige Centrum var KCTAHIA (Koutayeh). Det er Skaale, Fade, Vaser, Kander (Fig. 77) og enkelte Moskélamper af et let, gulligt