Bygningslovgivningens Sanitære Hovedopgave

10 kommissionens Samtykke (§' 22). Disse, nu forældede Bestem- melser, er oprindelig fastsatte ved Loven af 10. Marts 1852 og burde afløses af andre, hvorved der udlægges bestemte Arealer eller Zoner, hvor enhver Art af skadelig Næringsbrug maa an- bringes og drives, medens der udenfor disse enten slet ikke eller kun med Sundhedskommissionens Tilladelse og under dens Kontrol maa drives industriel Virksomhed, som forulæmper de omboende, idet der som tidligere sondres mellem forskellige Klasser af saa- danne Virksomheder. De nugældende sanitære Grænser, der findes aflagte paa det medfølgende Kort, havde deres Berettigelse for 50 Aar siden, da der saa godt som ikke var bygget udenfor Søerne, medens det nu er uforstaaeligt, at de ikke forlængst er opgivne eller dog rykkede saa langt ud, at der var nogen Mening i at bibeholde dem, men forøvrigt maa det erkendes, at de gæl- dende Bestemmelser om Sundhedskommissionens Samtykke og Kontrol med saadanne Næringsbrug i sig selv er overmaade ros- værdige. Loven af 10. Marts 1852 betegner et sanitært Frem- skridt af stor Betydning og, bortset fra Grænsernes Urimelighed og fra den forældede Klassificering af Næringsbrugene, ligger den væsentligste Mangel ved Bestemmelsen i den vidtdrevne Tole- rance overfor de ældre Anlæg, som midt inde i Byen uhindret forulemper de omboende paa meget alvorlig Maade. En i sanitær Henseende fuldt tilfredsstillende Zonebebyggelse støder imidlertid paa saa mange Vanskeligheder, at der til dens Gennemførelse kræves en bedre Vilje og en mere levende Inter- esse for denne Opgave, end der for Tiden raader i de Kredse, der skal medvirke til dens Løsning, og det vil derfor være nød- vendigt at benytte sig af alle de F'orhold og Omstændigheder, der i den ene eller den anden Henseende ville være af Betyd- ning. Eor blot at nævne et enkelt, forholdsvis centralt liggende Punkt, hvor der kan udrettes noget, skal det anføres, at der ved den antagelig nær forestaaende Sløjfning af Christianshavns Vold vil fremkomme et meget anseeligt Areal, som i Forbindelse med det foranliggende Glacis, der endnu er belagt med Demarkations- servitut og derfor saa godt som ganske ubebygget, vil egne sig fortrinlig til fuldstændig aaben Bebyggelse. Det vilde være meget beklageligt, om man gav dette Areal til Pris for en Be- byggelse af samme Art som den, der har fremkaldt de Tilstande, der raader i den nordlige Del af Sundbydistriktet. Det i det foregaaende omtalte Tvangsforhold mellem be- bygget og ubebygget Areal er af stor Betydning for Bebyggelsens