Bygningslovgivningens Sanitære Hovedopgave

Forfatter: Søren Hansen

År: 1903

Forlag: J. Cohens Bogtrykkerier

Sted: København

Sider: 30

UDK: 613.5

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 42 Forrige Næste
En nærmere Redegørelse for denne Sags socialpolitiske Side vilde her føre for vidt. Det anførte vil være tilstrækkeligt til at vise Betydningen af, at Bygningslovgivningen for en Storstad som København ordnes under et med Nabokommunernes, og det synes mærkeligt, at Lovgivningsmagten endnu ikke har haft Øje for Nødvendigheden af at regulere Bebyggelsen af hele det Kom- plex af Kommuner, hvis Kærne er København, men som iøvrigt omfatter hele Sokkelunds Herred. Allerede i 1884 fremsatte en dygtig og fremsynet Mand1) et Forslag herom, men formaaede ikke at vække Interesse for Opgaven, og der synes ikke for Tiden at være nogen som helst Udsigt til at komme videre end til en Bygningslov for Københavns Kommune. Savnet af en saadan fælles Lovgivning vil dog blive mindre følelig, naar den køben- havnske Bygningslov revideres med de interkommunale Forhold for Øje, fordi den frederiksbergske allerede slutter sig saa nøje til Bygningsreglementerne for Brøndshøj og Valby, at der meget vel kan etableres et reelt Fællesskab, selv om det ikke formelt er til Stede. Skønt det, hvad Byens Bebyggelse som Helhed angaar, ube- tinget vil være heldigt at bebygge dens yderste Zone med lave Arbejderboliger og i det hele saa aabent som muligt, saa kan det selvfølgelig ikke benægtes, at der kan opføres sunde og gode Bygninger med 5—6 Etager og talrige Smaalejligheder. Det vilde for Københavns Vedkommende være ganske forfejlet, om man lagde Opførelsen af saadanne store Arbejderboliger Hin- dringer i Vejen i et saadant Omfang, at det aldeles ikke kunde betale sig at bygge paa denne Maade, men ligesom der tiltrænges Bestemmelser, hvorved disse Bygninger virkelig ville blive og ville vedblive at være sunde og gode, saaledes vil det ogsaa som allerede omtalt være nødvendigt at sikre de smaa Arbejder- boliger mod Indespærring bag de store, eller med andre Ord at udlægge bestemte Zoner eller Stykker af saadanne til udelukkende Bebyggelse med store Huse. Hvorledes dette Forhold bør ordnes i det enkelte, er et Spørgsmaal, som ikke foreligger her. Det ligger i Sagens Natur, at Udviklingen bør baseres paa de be- staaende Forhold, som det gælder om at udnytte paa formaals- tjenlig Maade og under stadig Hensyn til en endogsaa ret fjern Fremtid. *) A. I. Raavad-. Forslag til en Bygningslov for Staden Københavns Grund og Sokkelunds Herred. Hyg. Medd. 5. R. II, 1887.