Bygningslovgivningens Sanitære Hovedopgave

14 Tvangsforholdet mellem bebygget og ubebygget Areal er Grundlaget for Reglerne om Arealets Benyttelse, men ogsaa kun Grundlaget. Der findes i Bygningslovgivningen en Række de- taillerede Bestemmelser, som ikke kunne forbigaas paa dette Sted, fordi de øver en meget væsentlig Indflydelse, dels paa Be- byggelsens Tæthed, dels og navnlig paa Bebyggelsens Karakter. Som den første af disse Bestemmelser skal det nævnes, at enhver Hjørnebygning eller Hjørnegrund ordentligvis skal have brudt Hjørne af i det mindste 4 Alens Bredde med lige store Vinkler med Gadelinierne. Det Stykke af Grunden, der saaledes afskæres, og hvorved Gadearealet forøges til Fordel for Færd- selen, regnes med i den Del af Grunden, der ikke maa bebygges, og dette betyder, at enhver Hjørneejendoms Gaardsrum i Virke- ligheden formindskes med 4 Kvadratalen. Det er en af de mange Smaating, hvorved Betydningen af Tvangsforholdet forringes, og det er tillladt at afskære et endnu større Hjørne. Ved mindre Bygningskarreer kan Gaardsrummet paa denne Maade formindskes meget betydeligt, og den ubebyggede Del af Hjørneejendomme i den indre og ydre By er allerede saa lille, at det ikke burde tillades at inddrage de afskaarne Hjørner under det. Der er saa meget mindre Grund til at gøre det, som der jævnligt over det af den nederste Etage afskaarne Hjørne indrettes Karnapper, som holder Ejeren rigeligt skadesløs for Hjørnet, men vi har her et af vort Bygningsvæsens ømme Punkter, hvor Dispensationerne florerer paa en Maade, som det store Publikum vanskeligt kan kontrollere. Vi har her i Byen adskillige Bygninger, hvor end- ogsaa ydre Vinduesfordybninger mellem fremspringende Piller regnes med til det ubebyggede Areal, altsaa unddrages Gaards- rummet, og udfyldes helt eller delvist i de øvre Etager, og der kan overhovedet heri Byen, »hvor kunstneriske Hensyn taler derfor, med Bygningskommissionens Tilladelse«- gøres mange mærkelige Ting, hvorved det i større eller mindre Grad gaar ud over de sanitære Hensyn. Det kan imidlertid kun gøres, fordi det endnu ikke er trængt langt nok ind i den almindelige Bevidsthed, at sanitært Hensyn taler mod enhver, selv nok saa ringe, Indskrænkning af den indre Bys ubebyggede Areal, fordi der ved enhver saadan Indskrænkning berøves Hovedstadens Befolkning et vist Kvantum af dens vigtigste Livsbetingelser, og hvor lille dette Kvantum end er, saa er det dog altid mere værd end den Kunstnydelse, der til Gengæld beredes dem, der mister det, ved Synet af en mo- derne københavnsk Facade. De kunstneriske Hensyn maa til en-