Bygningslovgivningens Sanitære Hovedopgave
Forfatter: Søren Hansen
År: 1903
Forlag: J. Cohens Bogtrykkerier
Sted: København
Sider: 30
UDK: 613.5
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
14
Tvangsforholdet mellem bebygget og ubebygget Areal er
Grundlaget for Reglerne om Arealets Benyttelse, men ogsaa kun
Grundlaget. Der findes i Bygningslovgivningen en Række de-
taillerede Bestemmelser, som ikke kunne forbigaas paa dette
Sted, fordi de øver en meget væsentlig Indflydelse, dels paa Be-
byggelsens Tæthed, dels og navnlig paa Bebyggelsens Karakter.
Som den første af disse Bestemmelser skal det nævnes, at
enhver Hjørnebygning eller Hjørnegrund ordentligvis skal have
brudt Hjørne af i det mindste 4 Alens Bredde med lige store
Vinkler med Gadelinierne. Det Stykke af Grunden, der saaledes
afskæres, og hvorved Gadearealet forøges til Fordel for Færd-
selen, regnes med i den Del af Grunden, der ikke maa bebygges,
og dette betyder, at enhver Hjørneejendoms Gaardsrum i Virke-
ligheden formindskes med 4 Kvadratalen. Det er en af de mange
Smaating, hvorved Betydningen af Tvangsforholdet forringes, og
det er tillladt at afskære et endnu større Hjørne. Ved mindre
Bygningskarreer kan Gaardsrummet paa denne Maade formindskes
meget betydeligt, og den ubebyggede Del af Hjørneejendomme i
den indre og ydre By er allerede saa lille, at det ikke burde
tillades at inddrage de afskaarne Hjørner under det. Der er saa
meget mindre Grund til at gøre det, som der jævnligt over det
af den nederste Etage afskaarne Hjørne indrettes Karnapper, som
holder Ejeren rigeligt skadesløs for Hjørnet, men vi har her et
af vort Bygningsvæsens ømme Punkter, hvor Dispensationerne
florerer paa en Maade, som det store Publikum vanskeligt kan
kontrollere. Vi har her i Byen adskillige Bygninger, hvor end-
ogsaa ydre Vinduesfordybninger mellem fremspringende Piller
regnes med til det ubebyggede Areal, altsaa unddrages Gaards-
rummet, og udfyldes helt eller delvist i de øvre Etager, og der
kan overhovedet heri Byen, »hvor kunstneriske Hensyn taler derfor,
med Bygningskommissionens Tilladelse«- gøres mange mærkelige
Ting, hvorved det i større eller mindre Grad gaar ud over de
sanitære Hensyn. Det kan imidlertid kun gøres, fordi det endnu
ikke er trængt langt nok ind i den almindelige Bevidsthed, at
sanitært Hensyn taler mod enhver, selv nok saa ringe, Indskrænkning
af den indre Bys ubebyggede Areal, fordi der ved enhver saadan
Indskrænkning berøves Hovedstadens Befolkning et vist Kvantum
af dens vigtigste Livsbetingelser, og hvor lille dette Kvantum end
er, saa er det dog altid mere værd end den Kunstnydelse, der
til Gengæld beredes dem, der mister det, ved Synet af en mo-
derne københavnsk Facade. De kunstneriske Hensyn maa til en-