Bygningslovgivningens Sanitære Hovedopgave

for Beboerne. Enhver Læge kender dem og ved, hvad det vil sige at behandle Patienter i saadanne Omgivelser, men de tole- reres som saa meget andet. Naar det forholder sig saaledes, er der egentlig ingen Anledning til at gaa nærmere ind paa de For- dringer, der bør stilles til Vinduernes Størrelse i Forhold til Værelsernes, men saadanne Fordringer bør selvfølgelig stilles. Den almindelig udbredte Skik, at formindske Vinduernes Lysning med Gardiner, som man ovenikøbet gør tykkere og mørkere om Vinteren, naar Dagslyset er sparsommere end om Sommeren, bør tages i Betragtning, ligesom der ikke bør foreskrives Regler for Vinduernes Størrelse i Forhold til Værelsernes Rumfang, men i Forhold til deres Gulvareal og ganske særligt til deres Dybde. Ogsaa med Hensyn til Forskrifterne om Værelsernes Størrelse i Forhold til Beboernes Antal bør der i højere Grad end hidtil lægges Vægt paa Gulvarealet, fordi det har større Betydning, at Beboerne har Plads til at røre sig, end at de har højere til Loftet. Overførelsen af smitsomme Sygdomme og da navnlig af Tuberkulosen finder lettere Sted i Værelser med lille Gulvflade og stor Højde, end hvor Gulvfladen er stor og Højden ringe. Dette Krav om Lys og Luft i rigelig Mængde for ethvert Beboelsesrum er i sig selv saa berettiget, at det kunde synes unødvendigt at fremsætte det, og dog er det lidet sandsynligt, at den reviderede Bygningslov vil imødekomme det paa en saadan Maade, at Befolkningens sanitære Interesser kan anses for tilfreds- stillede. Man har gennem Aarhundreder vænnet sig saaledes til at rode rundt i smaa Rums Halvmørke, at der sikkert vil gaa lange Tider, før man tilfulde forstaar Betydningen af rigeligt Lys og Luft, men det vil komme, og allerede nu maa der kunne ud- rettes adskilligt. Et væsentligt Fremskridt er der allerede sket paa et ganske specielt Omraade, idet man ved Indførelsen af Vandklosetterne har gennemført Fordringerne om Lys og Luft i en Udstrækning, som har vakt Bestyrtelse i vide Kredse. Den Maade, hvorpaa iøvrigt forstandige Folk har forarget sig over de »Hindringer«, som de sanitære Autoriteter har lagt i Vejen for Indførelsen af Vandklosetter, viser paa meget tydelig Vis, hvor langt det store Publikum endnu er fra Forstaaelsen af disse For- dringers Berettigelse, men at man har kunnet gennemføre en saa stor Reform til Trods for al den Modstand, den har vakt, lover dog godt for Fremtiden. Det viser, at man i Virkeligheden ikke behøver at frygte den Modstand, der uden Tvivl vil rejse sig, naar man gaar videre og stiller tilsvarende Fordringer til