Bygningslovgivningens Sanitære Hovedopgave
Forfatter: Søren Hansen
År: 1903
Forlag: J. Cohens Bogtrykkerier
Sted: København
Sider: 30
UDK: 613.5
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
27
Om mange af disse Enkeltheder vilde der let kunde opnaas
Enighed, naar det blot i Almindelighed var anerkendt, at de
simpleste sanitære Krav bør imødekommes fremfor alt andet, men
for at dette kan ske, maa det staa klart for enhver, hvad det er
for Krav, der er Tale om, og hvorfor det er, de maa hævdes.
Det har ikke været Hensigten med det foregaaende at give nogen
udtømmende Redegørelse for alle de mange Enkeltheder, der
har sanitær Interesse, men kun at paavise Hovedpunkterne i hele
denne Sag, for derved at vække Opmærksomheden for den store
og betydningsfulde Opgave, der her foreligger, og som for en
væsentlig Del maa løses ved Lægestandens Medvirkning. Det
drejer sig her om en Sag af meget stor Rækkevidde, og hvis de
sanitære Krav ikke hævdes paa eftertrykkelig Maade, er det
udenfor al Tvivl, at København om nogle Aar vil faa en Byg-
ningslov, som i denne Henseende staar betydeligt tilbage for,
hvad man har opnaaet i mangfoldige andre Storbyer. Der ar-
bejdes fra anden Side saa ihærdigt paa at hævde Grundejernes
Interesser, at der vil udkræves den største Agtpaagivenhed for at
hindre dem fra at brede sig paa de sanitære Interessers Be-
kostning.
Revisionen af Hovedstadens Bygningslovgivning har nu staaet
paa i henved 5 Aar. Efter al Sandsynlighed vil der endnu
hengaa en rum Tid, før den er afsluttet, og da Resultatet af
Kommunalbestyrelsens Overvejelser skal forelægges Rigsdagen, er
det for Tiden umuligt at forudse, hvor længe det vil vare, før
den nye Bygningslov kan træde i Kraft. Det har derfor sin
Interesse at se, hvad denne langsomme Behandling af Sagen be-
tyder og det skal da anføres, at der i Aaret 1901 fuldførtes nye
Bygninger med ialt 2864 Lejligheder; ved Aarets Udgang var
der Bygninger under Opførelse med ialt 2905 Lejligheder, og da
der ikke synes at være indtraadt nogen nævneværdig Stansning
i Byggeriet, kan det saaledes siges, at der aarlig fuldføres henved
3000 nye Lejligheder, indrettede efter den gamle Bygningslov-
givnings i sanitær Henseende ganske utilfredsstillende Forskrifter.
I Aarene nærmest forud for Indlemmelsen af de nye Distrikter
tiltog Hovedstadens Befolkning med 4—5000 aarligt og for Tiden
tiltager den uden Tvivl med over 5000. Da nu de 5000 nye
Lejligheder tages i Brug af mindst 10—12000 Individer, er det
klart, at adskillige af dem maa tjene til Erstatning for ældre
Lejligheder i Ejendomme, der omdannes til Forretningsbrug, men
den Forbedring af Beboelsesvilkaarene, der muligvis opnaas paa