Bygningslovgivningens Sanitære Hovedopgave

Det maa nødvendigvis frembyde mange Vanskeligheder at ordne Beboelsesforholdene i en By af Københavns Størrelse, under Københavns Breddegrad og med dens Klima paa fuldt til- fredsstillende Maade, og disse Vanskeligheder har, lige siden København i Midten af forrige Aarhundrede blev en aaben By, været saa store, at det endnu ikke er lykkedes at tilvejebringe en Bygningslovgivning, der i sanitær Henseende blot nogenlunde svarer til Nutidens Krav. Medens der rundt om i Evropas Stor- byer fremkommer den ene fortrinlige Bygningslov efter den anden, bebygges København og de vidtstrakte Arealer, hvormed dens Omraade i de seneste Aar er forøget, fremdeles efter en Lov, der ikke er synderligt bedre end Stadens første Bygningslov af 1857, °8 Udsigterne til en virkelig Forbedring af Forholdene er meget mørke. Sædvanligvis lægger man Skylden for denne Tilstand paa Byggespekulationen, men den egentlige Aarsag til, at København endnu er saa langt tilbage paa dette Omraade, ligger i Virkelig- heden et ganske andet Sted. Det skyldes, om ikke udelukkende, saa dog hovedsageligt, den ringe Interesse, hvormed hele denne overordentlig vigtige Sag omfattes af alle dem, der ikke har særlig Anledning til at beskæftige sig med den, og dette har da atter sin Grund i, at Bygningshygiejnen ikke er saa let tilgæn- gelig, at man uden lidt Arbejde og Ulejlighed kan danne sig en begrundet Mening om Nødvendigheden og Gennemførligheden af dens Krav. Det drejer sig mindre om et positivt Kendskab til en særlig Gren af den hygiejniske Videnskab end om en almin- delig Forstaaelse af rent praktiske Forhold af meget forskellig Natur. De rent videnskabelige Forudsætninger, der udkræves, er