Studier fra Verdensudstillingen i Paris

7 fortræffelige Virkninger. Her ligger Udstillingspladsen som en samlet Helhed for Be- skuerens Blik, men i dette Tilfælde er det netop et Fortrin og bidrager til den Virkning, den frembringer. Det er i de to Sidepalaier, at den omtalte Anvendelse af Jernkonstruktionerne er sket. Omtrent ved 1840 kan man regne, at Jernets Anvendelse i Bygningskonstruktionerne har taget sin Begyndelse, og den har hurtig naaet et betydeligt Omfang. Jernbjælker og Jernbuer danne nu Skelettet i de moderne Bygninger, men som Regel skjules de saa omhyggelig som muligt; man beklæder dem med andre Byggematerialer, eller, naar man lader Jernet træde frem, forsøger man ved en saa stærk Ornamentering som muligt at bringe Beskueren -til at glemme, hvilket Materiale han har for sig. Anderledes i de her nævnte Bygninger. Her har Jernet faaet Lov til at være sig selv. Det giver sig ikke ud for Andet end for Jernsøjler, Bjælker og Dragere, med hvilke Huset er bygget, som have bevaret den Form, hvori de ere komne fra Fabrikken; man kan i dem se hvert Søm og hver Nagle, hvormed de ere befæstede til hverandre. Tidligere vilde man udenom dette Gitterværk have lagt en Skal, som kunde have beklædt det og skjult for Tilskuerne, hvoraf Bygningens egentlige Materiale bestod. Nu har man baaret sig anderledes ad. Man har udfyldt Mellemrummet, mellem Søjlernes Gitterbaand med Terrakottafliser; man har givet Jernet selv en blaalig-grøn Farve, hvis Anvendelse i og for sig maa betragtes som et heldigt Fund, og det er derved lykkedes at skabe en Helhed, der gjør en fortrinlig Virkning. Derpaa har man givet sig til yderligere at ud- smykke disse Bygninger. Man- har givet dem Portaler, i hvilke Jernet og Terrakottaen vedblivende ere Grundelementerne, men som desuden ere dekorerede med Majolika, Forgyldning, Statuer o. Lign. Man har paa det af Jernpillerne baarne Underparti lagt en Attik, hvori atter de nævnte Elementer forene sig med Grundstofferne i nye Dekorations- virkninger, og der er næsten intet af de Materialer, som anvendes til Udsmykningen af Bygninger, som man ikke har vidst at kombinere med Jernet. Over hver af Bygningernes Midter- partier er der dernæst - opført Kupler, lavere end Centraldömens og afvigende fra denne ved de Skifter af Majolikafliser, hvormed de ere belagte, i blaalig-grønligé Farver, svarende til Jernets, og endende foroven i en stor forgyldt Knap. De »blaa« Paladser, som de to Sidebygninger kaldes, give Udstillingen dens dominerende Farve. Ikke for Intet har derfor ogsäa en af Udstillingens populære Førere taget Farve og Navn derefter og kalder sig Guide bleüx. Men det Væsentlige i den Karakter, disse Bygninger give Udstillingen, er selvfølgelig ikke Farven; det er deres Anvendelse af Jernet paa den beskrevne Maade og den stærke Benyttelse af Majolikaen som Byggemateriale, der er gjort i deres Kupler, idet der er medgaaet over 100,000 Fliser til hver Kuppel, hvis Fladeindhold er omtrent 12,000 Kvadratfod. Det er ikke en Tilfældighed, at Jernet saaledes under forskjellige Former er kommet til at spille Hovedrollen i Udstillingens Bygninger. Man kunde med et Forsøg paa at være flot søge at klare Sagen ved at erklære, at vi leve i »Jernalderen«, og at Intet altsaa var naturligere end denne udstrakte Anvendelse af Jernet. Men til en virkelig Forstaaelse af, hvad Pariserudstillmgen betyder, hjælper dette ikke. Man behøver blot at se paa Eiffeltaarnet for at faa Følelsen heraf. Dette fremhæves altid som.et af den i- Alle ere enige i at rose den opnaaecle Virkning. Vi vide nu — skriver en Forfatter i Journal des Débats — hvilket festligt Indtryk der frembringes af Terrakottaens røde Farve i Forbindelse med Jernets himmelblaa. Gonse kalder det i Gazette des beaux-arts: Un bleu persan, qui joue adorablement avec le rose des terres cujdes dans d'exquises harmonies et vibre delicieusement sous le soleil. Og den samme Opfattelse har Lauth, den tidligere Direktør for Sévres, naar han skriver: Cet alliage intime de la céramique et du fer communique å iédifice une physionomie joyeuse, claire et legere, dont les yeux sont enchantés en méme temps que l’esprit.