Studier fra Verdensudstillingen i Paris

Forfatter: Adolf Bauer

År: 1889

Forlag: Trykt hos Nielsen & Lydiche

Sted: KJØBENHAVN

Sider: 54

UDK: 061.4(100) Paris

DOI: 10.48563/dtu-0000014

Exposition universelle internationale de 1889

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 62 Forrige Næste
8 moderne Tekniks Underværker og er det selvfølgelig ogsaa. Men hermed er Taarnets Ejendommelighed langt fra udtømt. Det virker ikke blot som et teknisk Kunststykke; man maa tillige beundre, hvor let og gratiøst disse Millioner af Pund Jern ere anvendte. Buerne forneden hvælve sig saa let og flot, og den svage Heldning, der er givet dem, frembringer et Indtryk, som om de vare gratiøst henkastede paa de massive Stensokler. Og op over dem hæver sig den gjennembrudte Jernsøjle saa luftig og fin, at man kommer til at tænke paa »Kniplinger i Jern« som Gothikkens Ornamenter ere bievne kaldte »Kniplinger i Sten«. Intetsteds noget Indtryk af Massivitet eller Plumphed. Derfor er ogsaa den Protest, som franske Kunstnere med Meissonier i Spidsen ved Planen om Taarnets Opførelse fremsatte mod det, fordi det tænktes kun at ville virke trykkende og tungt, falden betydningsløs til Jorden. Hvad enten man staar under Taarnet og ser op mod det, eller man fra en af Højderne i Paris’ Omegn iagttager den Virkning, det gjør i Totalbilledet af Byen, vil Indtrykket blive det samme. Man forstaar, at en Arkitekt her har samvirket med Bygmesteren, og at af deres forenede Anstrengelser er denne moderne Bygning fremgaaet i al sin Ynde. Ja, moderne Bygning •—- det er netop det, som Eiffeltaarnet og de blaa Palaier ere. De ere et Udtryk for det Nye i Tiden, maaske den saa meget efterspurgte nye Stil. Allerede for længere Tid tilbage har man i Tyskland gjort opmærksom paa, at her var der noget Nyt i Opvæxt. Man har henledet Opmærksomheden paa, hvorledes de amerikanske Jernværktøjer og Redskaber efterhaanden havde antaget Former, der, om de end maaske ikke alle kunde siges at være skjønne, dog vare originale og ejendommelige Udtryk for noget Nyt, der ganske naturlig brød frem af Jernets udstrakte Anvendelse i det daglige Liv. Og i den seneste Tid er noget Lignende blevet paavist for Bygningskunstens Vedkommende. De moderne Jernkonstruktioner ere et Udtryk for Jernets Forlangende om Frihed og Selvstændighecl. Det vil ikke mere lade sig skjule bag et Dække af andre Byggematerialer; det vil frem og gjøre sig gjældende som det selvstændige Materiale, paa hvilket Bygningen hviler; det simple Dragersystem kræver den Ære, der tilkommer det, og det er kommet til sin Ret i Sidepalaiernes Bygninger som i Eiffeltaarnets vældige Masse, der staar som »det første kolossale Sindbillede paa en selvstændig Jernarkitektur, en Arkitektur, der bryder med alle Overleveringer, og som af selve det smidige Jern skaber sig sin Form, ikke blot beregnet paa Brobygninger eller andre nye tekniske Op- gaver, men paa en Opgave af monumental Virkning«. En større Triumf har Frankrig vanskelig kunnet fejre end den for første Gang at kunne vise Verden en Udfoldning af de moderne dekorative Jernkonstruktioner, ikke blot i en enkelt Form, men i flere forskjellige. Og det er gjort saa storslaaet, saa sikkert og dygtigt, at man ikke skulde tro, at man her stod overfor noget væsentlig Nyt, men snarere at man her saae Kulminationen af mange og lange forudgaaende Arbejder. Man veed snart ikke, om man mest skal beundre den Inspiration, der ad forskjellige Veje har ledet de forskjellige Bygmestre og Arkitekter til hver paa sin Vis og uafhængige af hverandre at finde disse beundringsværdige Udtryk for, hvad der rører sig i Tiden, eller om Beundringen skal ydes til den Dygtighed og det Talent, hvormed Ideerne ere virkelig- gjorte. Aldrig har maaske Franskmændenes dekorative Evne fejret større Triumfer end ved denne Udstilling. Man kommer til at tænke paa de Ord, hvormed Gonse i en Artikel i Le Japon artisiique betegner Japanerne: Les premiers décorateurs du monde. ■—- De lade sig med lige saa stor Føje anvende paa Frariskmændene, efter hvad de have præsteret her paa Udstillingen. Denne dekorative Virkning er den anden Hovedgrund til det Indtryk, Udstillingen gjør. Alle disse mægtige Bygninger ere tillige i deres Sammenstilling saa fortrinlig ordnede og grupperede, at man kun ved en Detailundersøgelse faar Indtrykket af, hvor