Studier fra Verdensudstillingen i Paris
Forfatter: Adolf Bauer
År: 1889
Forlag: Trykt hos Nielsen & Lydiche
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 54
UDK: 061.4(100) Paris
DOI: 10.48563/dtu-0000014
Exposition universelle internationale de 1889
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
9
anselige de i Virkeligheden ere. Udstillingen overvælder ikke trods sine storslaaede
Dimensioner, naar man ser den som Helhed; den virker da netop i høj Grad harmonisk
og tiltrækkende. Man har her ikke behøvet at ty til de sædvanlige Dekorationsmidler
for at frembringe Indtrykket af, at man befinder sig paa en Festplads. Det kan saaledes
anføres som et betegnende lille Træk, at paa Udstillingens Hovedbygninger mindes jeg
kun at have* set et eneste Flag; det, der vajer fra Eiffeltaarnets Top. Ellers naar man
betragter en Udstillingsplads, som f. Ex. den hamborgske eller vor egen ifjor, er det
netop Flagpryd eiserne, der minde om, at der afholdes Fest.
Hvad der her er sagt om Hovedbygningerne og den Virkning, som gjennem
deres Gruppering er tilvejebragt, lader sig ogsaa anvende paa hele den Samling af for-
skjellige Bygninger, der omgive dem som Drabanter. Enhver Udstilling er jo en Art
Verdenssystem, i hvilket der om de store Kloder samler sig mindre Drabanter, snart
beskedne Pavilloner, saaledes som paa vor Udstilling ifjor, snart, som paa Verdens-
udstillinger, Bygninger af alle Størrelser, - lige fra mægtige Paladser og til tarvelige Kiosker.
Det er tvivlsomt, om nogen Verdensudstilling • har havt en saadan Mangfoldighed af
Annexbygninger. at opvise som den parisiske, men det er utvivlsomt, at ingen har havt
saa mange Pragtbygninger blandt disse som den. Det er blevet anført, at medens den
egentlige Udstilling med dens Bygninger har kostet 43 Mill. Francs, kommer man ved
at regne alle de særskilte Udstillingsbygninger med til det Resultat, at Udstillingens Bygninger
alene repræsentere en Værdi af 150 Mill. Francs. For blot' at nævne nogle Exempler
kan det anføres, at der paa Quai d’Orsay, som forbinder de to Udstillingsterræner:
Invalideesplanaden og Marsmarken, og hvor Agerbrug og Næringsmidler have deres to
lange parallele Haller, ud mod Floden, findes to saadanne Pragtbygninger som det
portugisiske med flere Taarne forsynede Palads.og de franske Handelskamres anselige
Bygning. Langs Avenue de la Bourdonnai-Siclen af Marsmarken findes der en hel Række
storslaaede Bygninger: de franske Akvarelmaleres Udstillingsbygning -— Pastellisterne have
atter et andet. Sted deres særegne Bygning ■—- Pressens toetages Pavillon, Post- og
Telegrafbygningen, Udstillings-Administrationens Bygning — et stort Beboelseshus — en
Eclisonsk Centralstation, den Capske Diamantudstilling og en hel Række betydelige
Udstillinger af fransk Industri, saasom det Cailske Kanonstøberi, Forges du Nord m. fl.
Der er imidlertid et bestemt Strøg af Marsmarken — og clet er den, hvorom her
i Særdeleshed er Tale -— hvor disse Bygninger fornemmelig ere samlede. Med vel-
beraad Hu har man i det Væsentlige holdt hele den af »Hesteskoen« indesluttede indre
Have fri for Noget, der kunde svække Indtrykket af selve Hovedbygningerne. Her ligge
kun nogle smaa Kiosker, hvori der drives Handel med Kataloger, Fotografier og Udstillings-
nips, og saa to Pavilloner, der benyttes til Byen Paris’s egen Udstilling. Naar man mindes
den pragtfulde Pavillon, hvori den franske Hovedstad udstillede i 1878, og som fik en
saa sjelden Tiltrækning ved Decks dejlige' Fajancer, hvormed dens Facader vare
dekorerede, forbavses man noget over den Tarvelighed i det Ydre, hvormed Byen denne
Gang fremtræder. Men har man Blik for Totaliteten i Udstillingens Anlæg, forstaar man
det. Disse Pavilloner svække ikke de store Virkninger, der skulle. opnåas, og i Haven
selv lægger man væsentlig kun Mærke til de talrige Statuer, der rundtom ere udstillede i
den, og til Coutans store figurrige Fontæne, der forestiller Frankrigs Genius, staaende i
en rigt smykket Skibsstavn -— Frankrigs Skib — som den, hjulpen af alle gode Kræfter,
styrer frem til Lykke og Held, medens der foran denne Hovedgruppe breder sig et 140
Fod langt af talrige større og mindre Straaler opfyldt Bassin. Ogsaa paa den firkantede
Plads, der indesluttes af Eiffeltaarnets Fodstykker, findes der en stor Fontæne,, men denne
trykkes af den vældige Kolos, som taarner sig op over den, og gjør derfor kun Virkning,
naar man staar tæt ved den.