Studier fra Verdensudstillingen i Paris
Forfatter: Adolf Bauer
År: 1889
Forlag: Trykt hos Nielsen & Lydiche
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 54
UDK: 061.4(100) Paris
DOI: 10.48563/dtu-0000014
Exposition universelle internationale de 1889
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
11
er anselige Pragtbygninger mellem dem, og særlig kan maaske strax fremhæves den Rolle,
som de mellem- og sydamerikanske Republikker spille paa dette Steel. De ere her næsten
allesammen: San Salvador, Nicaragua, Ecuador, Mexiko, Venezuela, Chile og Argentina,
og de have grebet sig stærkt an til denne Lejlighed. Hvad enten dette nu skyldes, at de
mene som Republikker at burde være med til at fejre den franske Republiks Hundredaars-
fest saa storartet som muligt, eller de blot have villet gjøre sig bemærkede, saa er det
sikkert, at det er veritable Paladser, som de med store Bekostninger have opført paa
denne Del af Terrænet. Det Indre — det, der er udstillet i Bygningerne, — staar
ikke altid i Højde med disses Pragt og Størrelse, men den opnaaede Virkning er saa
betydelig, at den er et af de karakteristiske Træk i Udstillingens Fysiognomi, og der
kvitteres da ogsaa pligtskyldigst herfor fra fransk Side, idet Republikkens Præsident kom
tilstede, hver Gang en af disse Bygninger indviedes.
Skjønt man kan beklage, at saa meget Arbejde og saa store Ofre, som de her
omtalte Bygninger have krævet, ikke komme til deres fulde Ret, kan man dog heller ikke
overse, at det er med velberaad Hu, at de ere samlede saaledes i Bunke. Man kommer
til at tænke paa Dværgene ved Kæmpens Fod, naar man ser dette Mylr omkring Eiffel-
kolossens Ben; men det giver et Liv og en Bevægelse paa dette Sted, som er af for-
trinlig Virkning. Man behøver blot at kaste et Blik paa en af de næsten overalt udstillede
Afbildninger af Eiffeltaarnet for at forstaa, hvilken Virkning det gjør, at Menneskene
saaledes have opslaaet deres talrige Boliger ved det moderne Babels Fod. Men hvad
ingen Afbildninger kunne forklare, det er det Liv, som rører sig paa dette Sted af
Udstillingen, og som bidrager Sit til, at den, der betræder Marsmarken paa dette Punkt,
strax faar Indtrykket af Udstillingens festlige Karakter. Allerforrest paa begge Sider
af Taarnet ser man hollandsk klædte Piger med brede Guldspænder over Panden arbejde
med Vaffeljernene saa hurtig, som om de betjente en Dampmaskine; lidt derfra ser man
Opvartere i Dragter, der skulle skrive sig fra Clodevigs Tid, servere moderne 01 i en
Bygning fra samme Konges Tid; Damer, klædte i venetianske Kostumer fra den store
Republiks Tid, opfordre til at aflægge et Besøg i den italienske Renaissance-Bygning,
hvori der arbejder Efterkommere af de venetianske Glasmagei’e fra Murano, som af le noble
roy Henri II. blev indkaldte til Frankrig og fik Lov dy exercer leur art et d'en faire
connaisire les procedes. Fra de anselige Theatre, som findes her, lyder der Sang og Musik,
Mængden stimier sammen foran det hollandske Diamantsliberi som omkring det norske
Træhus, hvori Søljerne tilvirkes. Paa de festlig smykkede Restaurationsbygningers
Verandaer sidde Gjæster og- fryde sig ved Tilværelsen, medens de nyde Udsigten over
det skjønne Udstillingsterræn; i Dammen ved Bygningens Fod svømme Svaner, og paa
dens modsatte Side ligger et tætbevoxet Buskads, hvor man pludselig som ved Troldom
er flyttet bort fra det brogede, støjende Liv til næsten fuldstændig Ensomhed. Her ligger
de franske Telefonselskabers storartede Pavillon; her er en ikke mindre anselig Bygning,
udstyret af parisiske Gasselskaber, medens man paa den modsatte Side finder »Børnenes
Paradis«, Palais des enfants, med alle mulige Forlystelser for Børn, og ved Siden af det
en Bygning, som indeholder en Fremstilling af Jordkloden i formindsket Maalestok, og
clerpaa atter, indsprængt mellem alle disse og endnu mange flere forskjellige Bygninger,
de exotiske Paladser, som repræsentere de sydamerikanske Republikker ved deres ældre
Søsters Jubilæum. Og endelig har man ligesom i et Bælte for sig, adskilt fra det her
nævnte ved en Gadestrækning, over hvilken der fører talrige Luftbroer, den Række af
mærkelige Konstruktioner, ved hvilke den pariske Operas bekjendte Arkitekt Charles Garnier
har søgt at give en Fremstilling af den menneskelige Boligs Historie fra de ældste Tider
og hos de forskjellige Folk (s. Fig. 4). At det ikke er lykkedes ham, derom ere nok
saa temmelig alle Sagkyndige enige, men at han har tilført Udstillingen et karakteristisk
2