Studier fra Verdensudstillingen i Paris

12 Element, at de talrige Udskjænkninger og Udsalg, som — temmelig anakronistisk ere indrettede i disse historiske og forhistoriske Bygninger, bidrage yderligere til at give Udstillingen Liv og Kolorit, kan ikke benægtes. Men samtidig vidner det om det fortrin- lige Blik for Arrangementet hos den eller dem, der have ordnet Udstillingen, at man har faaet hele dette Komplex samlet saaledes, at det kun faar Lov til at gjøre sig gjældende som et stort Kor af mange Røster, der vel har sin Betydning i Ensemblet, men dog ikke maa svække Virkningen af de store Solostemmer. Der er endnu en Side af Udstillingen, som ikke maa overses, naar der er Tale om det festlige Indtryk, den gjør. Den kan ikke iagttages til enhver Tid, men Ingen, der ikke har set den, kan sige, at han har nydt Udstillingen fuldt ud eller kjender dens Karakter tilfulde. Det er det Skue, som Udstillingen byder, naar den illumineres om Aftenen, og naar de store Fontæner springe i elektrisk farvet Belysning. Denne Illumination og les fontaines lumineuses ere i den Grad en integrerende Bestanddel af Udstillingen, at de finde Sted hver Aften, og den lidt mere udvidede Illumination, der kaldes Fete de nuit, benyttes hver Søndag Aften og ellers, saa snart der er den mindste Anledning dertil. At Gassen har sin passende Andel i Illuminationen, er en Selvfølge Eiffeltaarnet og Centraldomens store Kuppel illumineres saaledes paa denne Maade men den langt overvejende Rolle spiller selvfølgelig Elektriciteten. Man kan dømme derom, naar man hører, at de paa Udstillingen anvendte elektriske Blus repræsentere en Lysstyrke af 170,000 Carcelblus, og at der til dem behøves Damp paa 3,000 Hestes Kraft foruden de 300 H. K., der benyttes til de elektriske Springvand. Og atter her faaer man det samme Indtryk som ved Jernkonstruktionerne. Frankrig er gaaet banebrydende 1 Spidsen, og det opnaaede Resultat er væsentlig af dekorativ Art. Det er et af de interessanteste Indtryk, man kan tage med sig fra Udstillingen. Det var i 1877—78, at Russeren Jablochkoff i Avenue de l' Optra i Paris først viste, at det elektriske Lys ikke blot lod sig bruge i Undtagelsestilfælde, men ogsaa som stabil Belysning. Den Æra for elektrisk Belysning, som vi nu opleve, indviedes ogsaa 1 Paris, der afholdt den første, banebrydende Udstilling i 1881. Og endelig fejrer det elektriske Lys en dekorativ Triumf saa storartet, som ingensinde før, paa den nuværende Udstilling. Man tænke sig Udstillingen en Aften! Et Kanonskud lyder, og som ved et Trylleslag- bliver den indre Have og de den omgivende Bygninger illuminerede. Centraldomen straaler i gylden Pragt, Stjerner og Friser saavel som dens Hovedlinier trækkes op med guldgule Illuminationslamper. Under Buerne i de mange Sidepalaier brænde 1 Rækker store elektriske Lys, og ser man ind under deres Galleriers Lofter, synes de at være stjernebesatte; i hvert enkelt Felt tændes der en Glødelampe. I de lange teltoverspændte Gallerier i Haven brænder der elektriske Blus, Havens samtlige Parterrer indfattes 1 Rammer af Glødelamper, og i Træerne brænde smaa kulørte elektriske Blus. Eiffel- taarnets Buer trækkes op med Gasblus, hver af dets Platformer markeres med en tre- dobbelt Række af Blus, medens Taarnets store Masse ligger halvt skjult mellem disse ligesom i Luften svævende Lyskvadrater. Og derfra ser man over til Trocadéropaladset. Ogsaa dets buede Hovedbygning er trukken op i Linier af Ild, og den store Kaskade foran den med de forgyldte Statuer funkler i Lys; det er som en rindende Sti øm af Ild, der vælter sig ned over dens Afsatser. Fra Eiffeltaarnets Lanterne skyder der pludselig et Par mægtige Straalebundter ud. De ere saa tætte og tykke, at man synes, de formelig maa kunne feje Alt tilside. De repræsentere ogsaa den mægtigste elektriske Lyskraft, som hidtil er præsteret, og Mørket viger besejret for deres Magt. Den ene farer rundt over Paris, synlig i mange Miles Afstand og rammende med voldsom, blændende Kraft overalt, hvor den træffer. Den anden gaar i skraa Retning ned paa Udstilhngsterrænet. Den træffer der den store Hovedgruppe i Coutans Fontæne og oversaar den med Lys,