Studier fra Verdensudstillingen i Paris

14 det 13de Aarhundrede og til Nutiden, der er bleven arrangeret i en Fløj af Trocadéro- paladset, og endvidere har det franske Krigsministerium i sin Bygning paa Invalideesplanaden en interessant retrospektiv Afdeling. Men Hovedsædet for den retrospektive Udstilling er i Palais des arts liberaux, hvor der inden i den egentlige Bygning er opført et helt Pavillon- system af Bygninger, i hvilke man begynder med en antropologisk Udstilling og successive faar Lejlighed til at gjøre Bekjendtskab med de forskjellige Opfindelsers Historie paa en i det Hele temmelig fyldestgjørende Maade. Kolonialudstillingen har sit Hovedsæde paa Invalideesplanaden, det iaar tilkomne nye Udstillingsterræn. Der mødes Frankrigs forskjellige Kolonier og Skytslande med hverandre: Algier, Tunis, Madagaskar, Anam og Tonkin, Kongo, Guadeloup og Mar- tinique, Guayana, fransk Indien, Kina, Øen Réunion, Senegambien, ja selv Tahiti og Ny Kaledonien. Og disse fjerne Egne ere ikke blot repræsenterede ved deres Frem- bringelser. Først og fremmest har man lagt an paa at give Indtrykket af deres Be- byggelse; man er i nogle Tilfælde endog gaaet saa vidt, at man har opført hele eller halve Landsbyer; man har befolket disse med talrige Indfødte, man lader de indfødte Haandværkere arbejde, der spilles anamitisk Komedie og opføres javanesisk Dans, medens et Par hundrede Tonkinesere gjøre Tjeneste ved de Kjørestole, som kaldes Pousse-pousse. Og saaledes har man paa den nævnte Esplanade skabt et Stykke exotisk Liv, hvis Over- førelse til Udstillingen, vel nok tildels skyldes politiske Grunde, men som er et af Ud- stillingens store Tiltrækningsmidler og bidrager i høj Grad til dennes Karakter af en Verdensudstilling. Ogsaa Pue de Cadre, der ligger langs Avenue Suffren-Siden af Mars- rnarken, med dens tildels ægte gamle Facader, dens Handlende og Haandværkere, med Udsalg af mere eller mindre ægte Arbejder, dens ægyptiske Æseldrivere, dens Kafeer og Boder er — alt Gjøglet fraregnet — ligeledes en interessant Forøgelse af Ud- stillingens Tiltrækningsmidler. Der er sagt om en af de ældre Verdensudstillinger — om jeg mindes ret var det den parisiske i 1867 — at dens Betydning navnlig laa i den Paavirkning, som den fremkaldte af Orientens Kunstindustri paa Europas. For første Gang deltog da Orienten i større Udstrækning i et af de moderne store Verdensstævner, og dens Ejen- dommelighed og Farverigdom blev opladt i et Omfang som maaske ingensinde tidligere for Europæernes undrende Øje. Hvor mægtig den Indflydelse, der derigjennem er øvet paa europæisk Smag og Kunsthaandværk, har været, ville Alle vide, og den er sikkert nok endnu ikke afsluttet; thi hvad er Japanismen Andet end en Konsekvens deraf, men umuligt er det ikke, at Kolonialudstillingen i Paris, skjøndt tilvejebragt med ganske andre Formaal for Øje, atter vil blive en Biflod til den store Strøm, der fra Verdens for- skjellige Egne og Folk flyder ind i Europas mægtige Legeme og tilfører dette ny Kraft. Muligen vil man engang i Tiden kunne pege paa Verdensudstillingen i 1889 som den, fra hvis Kolonialudstilling nye Impulser skrive sig. Men indtil den Tid kommer, vil hele Verden have Nok endnu at lære af Frankrig. Hvad der i det Foregaaende er anført som de væsentligste Ejendommeligheder ved Ud- stillingen og dens Hovedbygninger, gjenfindes i hele Udstillingen — man kan sige til de mindste Detailler. Det er atter og atter den smagfulde, dekorative Ordning, uudtømmelig paa Ideer, arbejdende næsten med et hvilketsomhelst Materiale, ikke frygtende for nogen- somhelst Opgave, der gjenfindes i Stort som i Smaat. Man har sagt om Italienerne, at selv det simpleste Gadeopløb hos dem ordnede sig til en virkningsfuld Gruppe; man kan med ligesaa stor Ret sige om Franskmændene, at hvad de røre ved, ordner sig til et virkningsfuldt og smagfuldt Arrangement. Man tage f. Ex. den store Hovedindgang til Dorne central (Fig. 3). En mere broget Samling af Materialer end den, der er anvendt til denne Portal, kan næppe tænkes. I