Studier fra Verdensudstillingen i Paris
Forfatter: Adolf Bauer
År: 1889
Forlag: Trykt hos Nielsen & Lydiche
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 54
UDK: 061.4(100) Paris
DOI: 10.48563/dtu-0000014
Exposition universelle internationale de 1889
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
14
det 13de Aarhundrede og til Nutiden, der er bleven arrangeret i en Fløj af Trocadéro-
paladset, og endvidere har det franske Krigsministerium i sin Bygning paa Invalideesplanaden
en interessant retrospektiv Afdeling. Men Hovedsædet for den retrospektive Udstilling er i
Palais des arts liberaux, hvor der inden i den egentlige Bygning er opført et helt Pavillon-
system af Bygninger, i hvilke man begynder med en antropologisk Udstilling og successive
faar Lejlighed til at gjøre Bekjendtskab med de forskjellige Opfindelsers Historie paa en
i det Hele temmelig fyldestgjørende Maade.
Kolonialudstillingen har sit Hovedsæde paa Invalideesplanaden, det iaar tilkomne
nye Udstillingsterræn. Der mødes Frankrigs forskjellige Kolonier og Skytslande med
hverandre: Algier, Tunis, Madagaskar, Anam og Tonkin, Kongo, Guadeloup og Mar-
tinique, Guayana, fransk Indien, Kina, Øen Réunion, Senegambien, ja selv Tahiti og
Ny Kaledonien. Og disse fjerne Egne ere ikke blot repræsenterede ved deres Frem-
bringelser. Først og fremmest har man lagt an paa at give Indtrykket af deres Be-
byggelse; man er i nogle Tilfælde endog gaaet saa vidt, at man har opført hele eller
halve Landsbyer; man har befolket disse med talrige Indfødte, man lader de indfødte
Haandværkere arbejde, der spilles anamitisk Komedie og opføres javanesisk Dans, medens
et Par hundrede Tonkinesere gjøre Tjeneste ved de Kjørestole, som kaldes Pousse-pousse.
Og saaledes har man paa den nævnte Esplanade skabt et Stykke exotisk Liv, hvis Over-
førelse til Udstillingen, vel nok tildels skyldes politiske Grunde, men som er et af Ud-
stillingens store Tiltrækningsmidler og bidrager i høj Grad til dennes Karakter af en
Verdensudstilling. Ogsaa Pue de Cadre, der ligger langs Avenue Suffren-Siden af Mars-
rnarken, med dens tildels ægte gamle Facader, dens Handlende og Haandværkere, med
Udsalg af mere eller mindre ægte Arbejder, dens ægyptiske Æseldrivere, dens Kafeer
og Boder er — alt Gjøglet fraregnet — ligeledes en interessant Forøgelse af Ud-
stillingens Tiltrækningsmidler.
Der er sagt om en af de ældre Verdensudstillinger — om jeg mindes ret var
det den parisiske i 1867 — at dens Betydning navnlig laa i den Paavirkning, som den
fremkaldte af Orientens Kunstindustri paa Europas. For første Gang deltog da Orienten
i større Udstrækning i et af de moderne store Verdensstævner, og dens Ejen-
dommelighed og Farverigdom blev opladt i et Omfang som maaske ingensinde
tidligere for Europæernes undrende Øje. Hvor mægtig den Indflydelse, der derigjennem
er øvet paa europæisk Smag og Kunsthaandværk, har været, ville Alle vide, og den er
sikkert nok endnu ikke afsluttet; thi hvad er Japanismen Andet end en Konsekvens deraf,
men umuligt er det ikke, at Kolonialudstillingen i Paris, skjøndt tilvejebragt med ganske
andre Formaal for Øje, atter vil blive en Biflod til den store Strøm, der fra Verdens for-
skjellige Egne og Folk flyder ind i Europas mægtige Legeme og tilfører dette ny Kraft.
Muligen vil man engang i Tiden kunne pege paa Verdensudstillingen i 1889 som den,
fra hvis Kolonialudstilling nye Impulser skrive sig.
Men indtil den Tid kommer, vil hele Verden have Nok endnu at lære af Frankrig.
Hvad der i det Foregaaende er anført som de væsentligste Ejendommeligheder ved Ud-
stillingen og dens Hovedbygninger, gjenfindes i hele Udstillingen — man kan sige til de
mindste Detailler. Det er atter og atter den smagfulde, dekorative Ordning, uudtømmelig
paa Ideer, arbejdende næsten med et hvilketsomhelst Materiale, ikke frygtende for nogen-
somhelst Opgave, der gjenfindes i Stort som i Smaat. Man har sagt om Italienerne, at
selv det simpleste Gadeopløb hos dem ordnede sig til en virkningsfuld Gruppe; man kan
med ligesaa stor Ret sige om Franskmændene, at hvad de røre ved, ordner sig til et
virkningsfuldt og smagfuldt Arrangement.
Man tage f. Ex. den store Hovedindgang til Dorne central (Fig. 3). En mere broget
Samling af Materialer end den, der er anvendt til denne Portal, kan næppe tænkes. I