Studier fra Verdensudstillingen i Paris

Forfatter: Adolf Bauer

År: 1889

Forlag: Trykt hos Nielsen & Lydiche

Sted: KJØBENHAVN

Sider: 54

UDK: 061.4(100) Paris

DOI: 10.48563/dtu-0000014

Exposition universelle internationale de 1889

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 62 Forrige Næste
15 den store Bue, der danner Rammen om den af mægtige Glasruder sammensatte Indgang, er der benyttet Terrakotta, »Staff« — en ny Form for Stuk, hvor Gibsen støbes sammen med Lærred — farvede Majolikaer, Billedhuggerarbejder, Bronce, Forgyldning efter en storartet Maalestok; foran den staa hver til sin Side de to mægtige Statuer: Chapu’s Dampen og Barrias’s Elektriciteten. Ikke Alle ere lige begejstrede for denne Hovedportal til Domen, for hvilken Arkitekten Bouvard derfor ogsaa har maattet høre adskillig Kritik, men Ingen kan nægte, at tiltrods for alle Indvendinger, der kunne gjøres, er der dog ogsaa her skabt et virknings- fuldt Hele, og at Portalen, navnlig set paa Afstand, træder frem af Bygningskomplexet paa en saadan Maade, at man strax faar Indtrykket af, at man her har Udstillingens Hovedparti for sig. Hertil bidrager ogsaa den store, guldgule Kuppel, det højeste Parti af alle Bygningerne, paa hvis Top troner Delaplanche s 27 Fod høje forgyldte Statue af Fig. 5. Urmager-Afdelingens Port i Galerie de trente metres. Frankrig, der uddeler sine Kranse til Verden. Den Farve, Kuppelens Glas har faaet, gjør navnlig sin Virkning inde i Domens Hal. Lyset falder med et gyldent Skjær ned paa dennes brogede Farvepragt. Rundt om Kuppelens nederste Del løber en stor figurrig Frise af Lavastre, forestillende Folkeslagene, som klædte i deres Nationaldragter indfinde sig hos Frankrig; over Søjlerne, der bære Kuppelens Buer, hvile Marmorgenier, medens for- gyldte Bronceornamenter indfatte cle Skjolde, hvorpaa Navnene paa Frankrigs Berømtheder læses. Der er Landsmænd, som, naar Orgelets Toner lød fra det tilstødende Galleri, erklærede, at de fik et Indtryk her, som om de befandt sig i en Kirke, men i Frankrig selv har man ikke været ubetinget tilfreds med, hvad Arkitekten her har skabt. Det maa dog alligevel ind- rømmes, at selv om Opgaven ikke er fuldstændig heldig løst, er der dog ogsaa her viist saa megen dekorativ Dygtighed og opnaaet saa megen Virkning, at man vel kan nævne ogsaa dette Bygningsparti som et Exempel paa, hvad Franskmændene i denne Retning kunne præstere. Alene den guldgule Farve, som man har givet Kuppelen, er et Fund,