Studier fra Verdensudstillingen i Paris

i6 der næsten er ligesaa heldigt som den blaa Farve til Jernet i Sidepalaierne, og som især om Aftenen, naar Kuppelen er oplyst og illumineret, gjør en henrivende Virkning. Og dermed er den Opfindsomhed, som har raadet paa Udstillingen, endnu langt- fra udtømt. Hele det paafølgende Galerie de trente viltres vidner derom. Denne Ud- stillingens Hovedhal (Fig. i) — paa en Gang en storartet Vestibule, et Forbindelsesled med Maskinhallen og en Æressal -— der skyldes Arkitekten Paul Sedille, gjør en udmærket Virkning. Og dog er den sammensat af de mest uensartede Bestanddele. Tilhøjre og tilvenstre i den findes, som før nævnt, Indgangene til cle forskjellige franske Gallerier, og disse har man havt den Ide at gjøre til en Række Portaler, hvortil Materiale og Motiver hentes fra de Gjenstande, som det paagjældende Galleri rummer (s. Fig. 5 og 6). Det kan her strax bemærkes, at hvert Galleris Udstillere have forpligtet sig til at foretage deres Installationer — og hvilke Installationer! — i Fællesskab, saaledes at de danne et ensartet og værdigt Hele. Derved blev der endnu mere Mening i at give Indgangene til disse Gallerier et saa pompøst og storladent Præg som muligt. Ved Forlangendet om, at Portalerne skulde udtrykke Beskaffenheden af de Gjenstande, som fandtes indenfor dem, blev der stillet de forskjellige Arkitekter højst interessante Opgaver, og det faldt derved i deres Lod at vise Verden Benyttelsen af nye dekorative Materialer. Fig. 6. Fra Keramik- og Mosaikafdelingens Port. En saadan Række imponerende Portaler strækker sig paa begge Galleriets Sider, og hvor forskjellig den ene end er fra den anden, er det Hele dog sammenstillet paa en saadan Maade, at det bliver virkningsfuldt. Men sin væsentlige Pryd faar Galleriet fra de 11 store Opstilllinger, som findes i det. Ud for hvert Sidegalleri, som udmunder i det, har man stillet en Repræsentant for den paagjældende Industri. Derved bliver Galerie de trente metres Ærespladsen i Udstillingen, og de 11 Udstillere skulle repræsentere Blomsten af Frankrigs Industri. Det er ret betegnende, hvor forskjellig man bar sig ad i 1878. Dengang blev den forreste af Palaiets fire Hovedfløje benyttet til Æreshal, men den var da delt i to Halvdele. Den ene af disse havde man indrømmet England, der her gav Møde med Prinsen af Wales’ rige indiske Skatte, som denne havde hjembragt fra sin Rejse faa Aar iforvejen. Herimod havde Frankrig stillet det Bedste, det mente at have: Frembringelserne fra sine Statsfabrikker, de to nationale Industrier: Sévres og les Gobelins. Denne Gang har man stillet disse alene for sig selv, og det er den private franske Industri, som helt og holdent gjør Honnørs i Æreshallen. Og hvorledes løser den ikke denne sin Opgave! Man imponeres af Rigdommen og Mængden; thi hvad der er udstillet paa dette Sted, repræsenterer Millioner, og den enkelte private Fabrikant møder undertiden som i den store Bronceopstilling fra det