Studier fra Verdensudstillingen i Paris

hundredaarige Firma Thiebaut fr'eres med Hundreder af imponerende Statuer o. Lgn. Men endnu mere bedaares man af Kunsten og Skjønheden i cle udstillede Gjenstancle. Maa det her være tilladt blot at nævne et enkelt Firma, der rigtignok efter min Mening har præ- steret noget af det Ypperste, som findes af Kunstindustri paa Udstillingen! Det er Emile Gallé i Nancy, der ifjor udstillede i Kjøbenhavn. Men ligesom man ikke gjerne maa be- dømme fransk Kunstindustri efter den Mundsmag, som fandtes paa vor Udstilling, saaledes kan man heller ikke bruge det nævnte Firmas Udstilling hos os som Maalestok for, hvad det kan præstere. Firmaets Ihændehaver, Emile Gallé, synes nærmest at være Tegner og som saadan en. højest original Aand. Der tilvirkes i hans Værksteder baade Møbler, Porcellæn og Krystal, og paa alle tre Omraader søger han at skabe noget Selvstændigt. Den af de tre Genrer, hvori han er naaet højst, er Krystalfabrikationen. I en Pavillon, bygget af Træ efter hans egen Tegning i den her omtalte Hal, har han udstillet sine Krystalsager, der trods de høje Priser ere bievne revne bort. Han vælger helst en Blomst til Forbillede, sædvanlig en Orchidé -—- der for Tiden er Modeblomsten, som engang Tulipanen var det — og af tynde Krystalhinder, lagte udenom hverandre, gjengiver han da en saadan. Men mellem disse Lag lægger han andre af farvet Krystal, snart med stærke, snart med svage Farver; han frembringer derved de forskjellige Skatteringer, og det lykkes ham paa denne Maade at give sine Vaser, Kander, Skaale, Glas o. s. v. Farver og Toner, der kappes med Ædelstenenes i Rigdom og Glans. Og dog er det maaske uretfærdigt at ville tildele ham alene Æresprisen, naar der er Tale om Farver og Skjønhed; thi naar man gaar hen til den nærstaaende Opstilling, hvori de lyonske Silkevævere have udstillet deres pragtfulde Arbejder, saa ser man her Skjønheden under en ny Form og maa erkjende, at hvad her er præsteret, hæver sig saa højt over Væverstolens sædvanlige mekaniske Arbejde, at det bliver til virkelig Kunst. Allevegne i det store Palads, som den franske Industri næsten udelukkende har taget i sin Besiddelse, faar man det samme Indtryk af dens overvældende Højde. Franskmandene have lagt Beslag paa Rigdommen og Smagen ikke blot i deres eget Land, men ogsaa hos alle andre Nationer, for derved at skabe sig de Naturbetingelser, paa hvilke deres Kunstindustri, stærk ved gamle Traditioner, medfødt Smag, Iderigdom og stor Dygtighed, har udviklet sig til sit nuværende Højdepunkt. Naturligvis have de Konkurrenter rundt om i Verden, snart i et Fag, snart i et andet. Selvfølgelig kunne de ikke i Alt hævde deres Supremati, og ligesaa selvfølgelig vil man finde Omraader, hvor man synes, at de maatte kunne naa højere eller ikke have gjort Fremgang. Men som Helhed taget er der ingen Nation i Verden, der vil kunne præstere, hvad Frankrig her har præsteret. Den Dom bekræfter Udstillingen i 1889 som den øverste Domstol, at Franskmændene ere og blive det første kunstindustrielle Folk i Verden. DE NATIONALE FABRIKKER. Gobelinsvæverier og Mosaikker. Lykkelige Frankrig, der er rigt nok til at kunne bevare sine manufactures nationales! Hvad dets pragtelskende Konger skabte til Forherligelse for sig selv, har den franske Stat under skiftende Regeringer og Systemer bestandig opretholdt. Økonomer have der som andetsteds paavist, hvor lidet disse Statsfabrikker betalte sig; Udgifterne til dem ere snarere stegne end aftagne i Aarenes Løb. Smaa Revolutioner indenfor den Verden, de udgjøre i sig selv, have afstedkommet Forandringer i Ledelsen og undertiden endog i de Principper, hvorefter de styredes. Men man har dog altid fastholdt, at Landet var rigt nok til at bevare disse Luxusindustrier, hvis væsentligste Tilvirkning gaar til Udsmykningen af Landets egne Paladser eller til Hædersgaver til fremragende Personer,