Studier fra Verdensudstillingen i Paris
Forfatter: Adolf Bauer
År: 1889
Forlag: Trykt hos Nielsen & Lydiche
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 54
UDK: 061.4(100) Paris
DOI: 10.48563/dtu-0000014
Exposition universelle internationale de 1889
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
disse Industrier, som aldeles ikke betale sig, men hvis Indflydelse er saa betydelig, baade
fordi de ere Læreanstalter, hvori der uddannes dygtige Kræfter, og fordi de give hele
den franske Industri et Exempel paa Kunstens og Haandværkets intime Samarbejde med
det Formaal at opnaa et saa fuldkomment Produkt som muligt.
Hvad der først og fremmest giver disse Fabrikker deres Betydning i Fransk-
mændenes Øjne er, at de ere nationale. Derfor finder man dem sjeldent betegnede som
Statsfabrikker, men selv i deres officielle Titler føre Sévres, Gobelinsvæverierne og den yngre
Mosaikfabrik Ordet »national«. Deres Arbejder ere en stadig Gjenstand for Publikums
Interesse, som holdes vaagen for dem, ikke blot gjennem deres Udstillinger, men derved,
at deres Tilvirkning er Gjenstand for jevnlig Omtale saavel i selvstændige Skrifter som i
Tidskrifter og i Blade. Og den stadige Kritik, som øves, tager ikke Ordet for, at disse
Anstalter skulle nedlægges, fordi de ikke betale sig, men den gaar ud fra, at netop fordi
de udgjøre en Bestanddel af Nationens Liv, skulle de naa saa højt som vel muligt.
Fig. 7. Kunst og Videnskab i Oldtiden (Les Gobelins).
Kritikken har i de senere Aar i Særdeleshed havt travlt med Sévres, paa hvis Liv
den derved har øvet en betydelig Indflydelse. Men ogsaa de berømte Væverier les
Gobelins og Beauvais have i det siden Udstillingen 1878 forløbne Tidsrum undergaaet
vigtige Forandringer. Derfor er disse Fabrikkers Optræden paa Udstillingen iaar af særlig-
interesse, og man mærker da ogsaa der paa mange Maader Dønningerne af den Storm,
som har hjemsøgt Sévres.
De to nationale Anstalter gjorde oprindelig Krav paa en Særstilling. De vilde
have en Pavillon for sig selv, hvori de kunde udstille, adskilte fra alle Konkurrenter i den
franske Privat-Industri. Man synes først at have været tilbøjelig til at indrømme dette,
men senere blev Spørgsmaalet løst paa en anden Maade. De blev ikke alene, og dog
kom de ikke sammen med de andre. I Döme central, før Opstillingen i Galerie de
Irenle metres tager sin Begyndelse, fik de deres Plads. Tilhøjre og tilvenstre for Rotunden
med Indgang fra denne ligger der to Saloner. Høje Marmorsøjler med forgyldte Orna-