Studier fra Verdensudstillingen i Paris

menter begrænse Indgangene, og mellem Søjlerne, ud mod Rotunden, er der som en Udsmykning af selve denne anbragt paa hver Side et mægtigt Gobelin. Sévres deltager i Rotundens Udsmykning med nogle af sine største Vaser, medens det forøvrigt benytter Salonen tilvenstre, som det har fyldt med sin righoldige Udstilling. I Salonen tilhøjre findes Arbejderne fra Äz^-Zz'^-Fabrikken Beauvais, medens de egentlige Gobelins have deres omfattende Udstilling i et Galleri, der løber rundt om Rotunden. Endelig har Manufacture nationale de mosa'iqtie, der oprindelig var knyttet til Sévres, men nu, hvis jeg er rigtig underrettet, staar under Ledelse af Direktøren for Gobelinsvæverierne Gerspach, faaet Plads ved Indgangen til Galerie de trente metres. Der er her opført en Portal, hvis Sider ere beklædte med Mosaikarbejder, to legemsstore Figurer udførte paa blaa Bund efter Tegninger af Olivier Merson. De ere en Slags Kompliment til de ældre Søskende. Den ene Figur forestiller en Kvinde i antik Dragt, der betragter en græsk Vase, og den fører Navnet Céramique. Den anden forestiller en Kvinde ligeledes i antik Dragt, som holder en Spole, og dens Titel er Tapisserie. Jeg tilstaar, at disse Arbejder ikke have gjort noget stærkt Indtryk paa mig, og at der i de ikke faa private Værksteders Ud- stillinger fandtes Arbejder, som tiltalte mig nok saa meget. Det er tydeligt, at Gobelinsvæveriet er i Tilbagegang i Europa. Det er nylig- blevet oplyst af Direktøren for de franske Statsfabrikker Gerspach, at denne Industri ialt beskæftiger 8—goo Personer. Deraf er atter Hovedmængden sysselsat i Frankrig. Der findes nogle ganske smaa Gobelinsvæverier i Rom og Madrid; Dronning Victorias Søn, Hertugen af Albany, gjorde i 1876 et Forsøg paa at forplante Industrien til Windsor ved Indkaldelsen af franske Arbejdere, men efter hans Død ophørte Virksomheden. Endelig er der, som bekjendt, Gobelinsfabrikker i Belgien. Men alle disse Væverier udenfor Frankrig beskjæftige ialt kun 50—60 Personer. Heller ikke den private Virksomhed i Frankrig udenfor Statsfabrikkerne, som har sit Sæde i Departementet la Creuse, er betydelig, og Hovedmængden af Arbejdere falder saaledes paa les Gobelins, der er et Haute-lisse-Væveri — det eneste, der existerer — og Beauvais, hvortil Anstaltens Basse- lisse-Væveri henlagdes i 1825. Er der saaledes Tilbagegang i Antallet af Arbejdere, som denne Industri benytter, er der uheldigvis Fremgang paa et andet Punkt, nemlig i Udgifterne. Det er andetsteds blevet oplyst af Gerspach, hvor langt dyrere et vævet Tapet nu er Anstalten end tidligere, og maaske er dette Forklaringen paa, at dens Afsætning er saa overordentlig ringe. Privatfolk kunne nemlig med Ministeriets Samtykke gjøre Bestillinger hos Fabrikkerne, men i Løbet af de sidste 20 Aar er der paa denne Maade ikke afsat mere end for 50,000 Francs. Og dog veed man, at de store rige Samlere hele Verden over ere villige til at betale fabelagtige Summer for gamle Gobeliner. Der fortaltes jo endog herhjemme, at en fransk Rigmand efter Arveprinsesse Carolines Død var villig til at kjøbe hele hendes Palais i Bredgade blot for at komme i Besiddelse af de i en enkelt Sal af dette anbragte Gobeliner. Dette hænger vel noget sammen med den almindelige Tilbøjelighed til nu at samle paa »gamle« Ting, selv om det maa erkjendes, at Nutidens Industri er istand til at præstere ligesaa smukke Arbejder, men tillige med den Dom, man ofte hører udtalt om de moderne Gobeliner, at de paa ingen Maade kunne maale sig med de gamle. Og dog har man vanskeligt ved at tro dette, naar man seer de udstillede Arbejder. Den væsentligste Betydning, som de iaar udstillede Arbejder have, er imidlertid den, at de vise et nyt Stadium i Fabrikkernes Udviklingshistorie. Over et Aarhundrede have de maattet kæmpe for at komme ud af et falsk Spor, hvori de vare bievne førte ind. Gerspach betegner endogsaa hele det Tidsrum, de tilbagelagde, medens dette stod paa, som en Krise for Fabrikkerne. Faren laa deri, at man ikke vilde gjøre