Studier fra Verdensudstillingen i Paris

20 Gobelinsvævningen til en Kunst for sig, virkende med sine egne Midler paa en selvstændig Maade. Man stillede den saavelsom Tilvirkningen i Sévres og Mosaikfabrikken den Opgave væsentlig at kopiere Malerier. Man søgte paa denne Maade at opnaa en dobbelt Fordel. Man sparede Udgiften til selvstændige Tegnere til Fabrikkerne, og man fik derigjennem de bedste Kunstneres Arbejder bevarede i et uforgængeligt Materiale. Med 1775 — under d'Angiviller ■—- begynder denne Periode af Gobelinsfabrikkernes Historie, hvori man væsentlig af Sparsommelighedsheiisyn forlangte, at de skulde indskrænke sig til at kopiere berømte Malerier, og først i Nutiden er Fabrikken, som sagt, bleven løst fra dette Baand. Selvfølgelig nægter den sig ikke at kopiere et eller andet berømt Kunstværk, hvis den synes, at dette ligger indenfor dens Maal og Midler, men den Kunst, som den dyrker, skal først og fremmest være sig selv, virke ved sine egne Midler paa den Maade, hvorpaa disse ere istand til at udfolde sig selvstændig, og med de Opgaver for Øje, som Kunstnere, der forstaa og kjende dens Virkemidler, give den. Det vil efter det Foregaaende ikke undre, at hvad Gobelinsfabrikkerne udstille, næsten Alt er Arbejder, som ere bestemte til offentlige Bygninger i Frankrig. Der stilles jo i Henseende til Udsmykningen af disse ganske anderledes Fordringer i Frankrig end i de fleste andre Lande, og paa Grund af den bekjendte Langsomhed, hvormed Gobelins- fabrikkerne arbejde, tager det Tid at faa Arbejderne udførte. To store Panneauer fra Væverierne: le Manuscrit — en Kvinde, der læner sig til en Pult og tænker over, hvad hun har læst — og l'Imprimerie — en Kvinde, der med den ene Arm støtter sig til en Bogtrykkerpresse, medens hun holder et færcligtrykt Blad i den anden Haand — begge efter Tegninger af Hermann, har man saaledes været fire Aar om at udføre. De største Arbejder, Fabrikkerne udstille, ere de to store Tapeter, der, som før omtalt, vendes ud mod Centraldömens Rotunde. Det, der sidder paa Væggen mod Sévres Sal, er efter Ehrmann og forestiller les letires, les sciences et les arts (Fig. 7) og er bestemt til Nationalbibliotheket i Paris. Paa den modsatte Væg findes et Arbejde af den for ikke længe siden, afdøde Mazerolle — der ogsaa var repræsenteret i Kjøbenhavn ifjor — betitlet la filleule des fées; ogsaa det er bestemt til Nationalbibliotheket. I den elegant udstyrede Salon indenfor har Beauvais sine Arbejder, medens man paa det omkring Rotunden løbende Galleri dels finder Elevarbejder fra Fabrikkernes Skoler, dels de øvrige Arbejder fra les Gobelins. Her er f. Ex. det store Billede af Henri IV, bestemt til Galerie d'Apollon i Louvre, fire Landskaber til den store Trappe i Senatets Palais, sexten Panneauer til Præsidentens Bolig i Palais Elysée osv. Man ser, at det ialtfald ikke mangler Fabrikkerne paa Opgaver. Sevres. Manufacture nationale de Slvres staar der over Indgangen til den verdensberømte Fabriks Udstilling med Aarstallet 1669 paa den ene Side, 1889 paa den anden. Til enhver Tid har Sévres været Franskmændenes Stolthed, Yndlingen mellem dets Statsanstalter, men paa intet Tidspunkt har den Interesse, hvormed man har beskjæftiget sig med Sévres, været større end nu. Med sand Spænding har man imødeset dets Optræden paa Ud- stillingen iaar, og efterat det har aabnet sin Sal — omtrent en Maanedstid efter selve Udstillingens Aabning — er den Kamp, der har staaet om Anstalten i det sidste Par Aar ikke bleven formindsket. Spørgsmaalet, hvorom der kæmpes, er heller ikke her, om Anstalten skal bestaa eller ikke. Det gjælder kun, om Sévres løser sin Opgave, som den skal, eller, rettere sagt, om det er den første Anstalt i Verden; thi det og intet Mindre forlange Franskmændene af de Statsindustrier, som de med saa store Ofre vedligeholde. Sévres har et Verdens- navn, den har i lange Tider staaet som den ledende Porcellænsfabrik, den er udrustet