Studier fra Verdensudstillingen i Paris

 Lapis, Jade, Gult, Celadon, Malakit, Camelia og flere andre Farver, hvis Navne kun ere kjendte af Specialister. Men Hovedsagen var Farvernes Skjønhed og Liv, deres Dybde og Fløjlsblødhed. Hver Vase havde saa at sige sine specielle Egenskaber, der lod dens Farve fremtræde med en sjelden Fuldkommenhed. Det forekom mig næsten, som om der tindrede et Udtryk af Faderglæde i Decks Øjne, da han saae paa dem. Han maa ogsaa have Berettigelse hertil, thi hvad enten han nu er den første Ophavsmand eller ej, saa har han sin store Andel i det opnaaede Resultat. Han har allerede i 1875 som Medlem af Fabrikkens Tilsynsraad peget paa den Vej, der skulde følges: Remplacer les pates de couleur par des émaux colorés et créer une porcellaine analogue å celle de la Chine, propre å étre recouverte paj' des couleurs de fond demi grand feu. Det nye Porcellæn, der i sin Sammensætning staar »det engelske Porcellæn«, pate tendre, nærmest, var maaske allerede fundet i sine væsentlige Bestanddele af hans Forgænger, men Decks Fortjeneste bestaar særlig i de nye Farver, les émaux colorés, der anvendes til det, og at han maa være sikker i sin Prioritetsret, fremgaar af den iøvrigt ret mærkelige Omstændighed, at man i hans Udsalg bag den store Opera, som han har bevaret fra sin private Virksomhed, ogsaa finder et Par Exemplarer af disse Varer udstillede. Sevres’s Udstilling er iaar meget omfattende. Medens Fabrikken i 1878 kun var repræsenteret ved 175 Numre, møder den iaar med 7—800. Det er naturligt, at der herimellem findes en Mængde Repræsentanter for de ældre Arbejds- og Smagsformer, thi selvfølgelig er det ikke Meningen, at Fabrikken skal opgive de Maader, hvorpaa den hidtil har virket, fordi man haaber at have fundet noget Nyt, hvorpaa der lader sig bygge i Fremtiden. Frankrig vilde vel endog netop være det sidste Land, hvori Sligt var tænkeligt; dertil holdes der i det altfor stærkt paa Traditionen. Sevres’s omfattende Ud- stilling iaar er derfor netop en Slags Prøvekort paa det udstrakte Omraade, hvorover det spænder. Man finder, kan man gjerne sige, Alt her, de Former, de Farver, hvormed det i tidligere Tider vakte Beundring, og hvori det saa ofte har været den øvrige Verdens Læremester, de smaa Biskvitfigurer og Statuetter, der engang vare saa yndede; det har udstillet de fineste Smaagjenstande saavel som mægtige Vaser paa indtil 9 Fods Højde, og det lægger overalt for Dagen, hvilken Sum af Dygtighed og dekorativ Sans det raader over. Der er maaske private Udstillere, som i en eller flere Retninger staa ligesaa højt som Sevres; men der er Ingen, som naaer højere. Af de nye Arbejder, der ere udførte til Udstillingen, er det ved Decks Velvillie blevet muligt at bringe de hosstaaende Afbildninger (Fig. 8—11). DEN PRIVATE KERAMISKE INDUSTRI. Keramiken er en af Tidens Yndlinge. Det er, som om Mennesket, der selv er dannet af Ler, har en særlig Glæde af at se, hvorledes dette Ler kan formes og drejes, brændes og dekoreres, saa at det, alt efter sin Art og den Kunst, som er anvendt paa det, kan antage forunderlige eller skjønne Former. Samlere kaste sig med brændende Iver over fordums Tiders Frembringelser; de dele det rige Materiale imellem sig, og Stentøj, Fajancer og Porcellæner fra alle Perioder og alle Lande tjene til Tilfredsstillelsen af deres Lyst. Dechifreringen af Mærker forsyner deres Tilbøjelighed med et særligt lille Krydderi; »Mærkebøgerne« blive deres Bibel, ved hvilken de sværge, og kun altfor ofte glemme de, hvor stor Kunst og Kundskab der hører til at udtyde Mærker ret, og hvor usikker vor Viden endnu er — saa usikker, at en Autoritet har kunnet erklære, at i det Mindste en Fjerdedel af de bekjendte Mærker ere galt læste. Til den virkelige For- staaelse af Fortidens eller fjerne Landes Frembringelser paa det keramiske Omraade 4