Studier fra Verdensudstillingen i Paris
Forfatter: Adolf Bauer
År: 1889
Forlag: Trykt hos Nielsen & Lydiche
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 54
UDK: 061.4(100) Paris
DOI: 10.48563/dtu-0000014
Exposition universelle internationale de 1889
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
28
hører der saavel Smag og Skjønhedssans som et indgaaende Kjendskab til de historiske
og tekniske Forudsætninger for deres Tilbliven. Det er i de enkelte Tilfælde næsten en
Videnskab for sig. Men nu er Keramiken bleven Mode, og det viser sig ikke mindst i
de uægte Samleres Kjærlighed til »gamle« Ting og den Overlegenhed,, hvormed de se
ned paa moderne Frembringelser.
Heldigvis have disse dog ogsaa deres Venner, hvis Antal tilmed er stort. Man
behøver ikke at gaa saa vidt i sin Begejstring for de keramiske Frembringelser som den
tidt nævnte Lauth, naar han erklærer, at Kunsten at behandle og tildanne Leret er den
første af alle saavel kronologisk taget som fra et teknisk Standpunkt. C'est le plus puis-
sant, le plus délicat et le plus solide, siger han, idet han derved tænker paa de utallige
Anvendelser, der kunne gjøres af Lervareindustriens Frembringelser, fra tarvelige Brugs-
gjenstande og til de fineste og skjønneste Kunstværker, fra simple Brolægningsmaterialer
og til de moderne polykrome Byggematerialer. Der er intet Sted, hvor man, som paa en
Verdensudstilling har Lejlighed til at se, hvad der præsteres paa det keramiske Omraade;
thi netop der naaer Kappestriden sit Højdepunkt, og Medbejlerne fra de forskjellige Lande
anstrenge sig til det Yderste for at vise, hvor højt de ere naaede i den skjønne Kunst.
Paa Udstillingen i Paris fornyes atter Kampen mellem Frankrig og England paa
dette Omraade. Der er næppe nogen anden Gren af Kunstindustrien, hvori de to Med-
bejlere have saa god Lejlighed til at maale sig med hinanden. Engelske Møbler og
franske Møbler kunne — i Almindelighed taget — vanskelig sammenstilles, engelske og
franske Guld- og Sølvarbejder ligesaa lidt! Men naar som iaar Wedgewood-Fabrikkerne,
mærkeligt nok, blive helt borte, saa har man væsentlig engelske Udstillere tilbage, hvis
Frembringelser netop særlig egne sig til Sammenligning med franske Udstilleres. Fra
begge Sider har man havt sine bedste Kræfter i Ilden. England møder med Arbejder fra
nogle af sine første Fabriker, Frankrig tildeler blandt de private Udstillere Haviland i
Limoges Ærespladsen i det store Galleri og stiller ham derved op som det franske poierie s
første Mand.
Den engelske Afdeling har ogsaa givet sine Porcellæner en fremtrædende Plads.
I den Fællesramme, som omslutter hele den engelske Afdelings ellers saa forskjelligartede
Frembringelser, har man i et langt Galleri ud mod Hovedindgangen anbragt de keramiske
Udstillere. Uheldigvis møde Fabrikerne ikke som selvstændige Udstillere, saaledes som
de gjorde i 1878. De ere hovedsagelig repræsenterede ved de to londonske Handelshuse,
Goode og Daniell, som forhandle deres Produkter, og som Følge deraf træffer man dels
den enkelte Fabriks Arbejder spredte hos flere Udstillere, dels findes de enkelte Fabrikanters
Arbejder sammenblandede, hvad der gjør Undersøgelsen noget vanskelig. Man mærker
herpaa som paa saa mange andre Maadei', at de fremmede Landes Deltagelse i Udstillingen
som oftest ikke er officiel, men skyldes privat Initiativ.
De engelske keramiske Arbejder ere af meget forskjellig Art. Der er en langt
større Uniformitet over den tilsvarende franske Afdeling, en Egenskab, man i det Hele
maa være forberedt paa at finde i de franske Gallerier. I Englands keramiske Afdeling
træffer man et Uhyre som den store Opsats fra Brownfield and Sons i Cobridge i Stafford-
shire. Det er en Slags »Kæmpetyr«, hvis Mage ikke hidtil skal være forevist. En stor
Globus, forestillende Jorden, som af den frugtbare Natur modtager dens Gaver i en Over-
flod af Blomster, Frugter og Korn. Paa Globens Sider findes store Figurer, forestillende
de fire Aarstider, og paa dens Fod ser man et stort Relief med omtrent 60 Figurer,
forestillende en Procession af Arbejdets forskjellige Repræsentanter. Hovedfarven i Opsatsen
er celadongrøn, Figurerne derimod ere hvide, idet de dels ere Biskvit, dels forsynede
med hvid Glasur. Det Interessanteste ved Stykket er, at man har kunnet lave det saa
stort, og naar man har erfaret dette, gaar man glad videre med sin saaledes erhvervede Viden.