Studier fra Verdensudstillingen i Paris

3- man, at den Taalmodighed, hvormed man i den store franske Afdeling er gaaet fra Udstiller til Udstiller og samvittighedsfuldt har gjennemgaaet de enkelte Stykker, i Grunden ikke har lønnet sig. Der er saa Meget, om hvilket man i det Højeste kan sige, at det er godt gjort, men at man har set det samme mange Gange før, sommetider noget bedre, sommetider ikke fuldt saa godt. Og i dette store Hav af Keramik, hvori Franskmændenes medfødte Smag og Dygtighed, hjulpen paa saa mange Maader, har fundet Afløb, drukne næsten de øvrige Indtryk. Man begynder at ræsonnere over, at Englænderne dog ikke have et Sévres, der arbejder for dem og gratis meddeler dem sine Erfaringer, at de store engelske Fabriker række over næsten alle Keramikens forskjellige Afskygninger, og at de alligevel have præsteret ypperlige Ting i de foran nævnte Genrer. Men husker man saa blot paa, hvorledes Sevres staar, hvad Haviland formaar i sin omfattende Virksomhed, og hvorledes Chapelet arbejder paa sit lille begrænsede Virkefelt, saa kan man aldrig være i 1 vivl om, hvilken Rolle Frankrig i Virkeligheden spiller paa det keramiske Omraade. I de Bygninger, hvori det i større Udstrækning end nogensinde før har proklameret de polykrome Fajancers Anvendelse i Bygningskunsten, der residerer det ogsaa som det første Land paa Keramikens Omraade. Lad os da blot holde os til, hvad de to sidstnævnte Udstillere præstere. Haviland i Limoges har, som før berørt, faaet Ærespladsen i Galleriet foran den egentlige keramiske Afdeling. I den store Pavillon, han har opført der, finder man næsten alle Genrer repræsenterede og som oftest med overlegen Dygtighed, Her er Vieux Sévres, Limoges, Pate sur pate, men han efterligner ikke blot, han gaar ogsaa sine selvstændige Veje. Som Exempel herpaa kan nævnes en stor, fortræffelig gjort Gruppe i hans Opstilling, der minder om Bronce, ligesom den er kommen fra Støbningen. Af større Interesse er det imidlertid at se, at ogsaa i denne Fabrik experimenteres der — og med Held — paa Fremstillingen af de tidt omtalte farvede kinesiske og japanske Glasurer, hvorover Keramiken nu synes at have kastet sig. For det egentlige, til praktisk Brug bestemte Porcellæns Vedkommende synes han mig at have naaet højest i et Par Servicer, det ene med drejede Rande, udførte med overordentlig Dygtighed; det andet helt hvidt, hvorpaa der i Randen var lagt ganske fine tynde Ornamenter, som vare bievne let forgyldte. Det var to virkelig smagfulde og med stor Kunstfærdighed udførte Arbejder. Naar man forlader Haviland for at begive sig ind i Afdelingen, passerer man den særlige Portal til denne, tilvejebragt ved en Forening af alle Udstillerne efter Tegning af Arkitekten Deslignieres. Opgaven var, efter hvad der er sagt, her at vise, hvilke Anvendelser Arkitekturen kan gjøre af Keramiken, og Arkitekten har jo i saa Henseende havt Nok at raade over. Murværket er væsentlig holdt i rød Terrakottafarve, men derpaa er der saa anbragt Majolikareliefs, Mosaikfriser o. L. I Nicherne staa Majolikastatuer, og der er i det Hele næppe noget Materiale, som indbefattes under det omfattende Begreb »Keramik«, der ikke har ydet sit Bidrag til denne Portal (jvfr. Fig. 6). Den originaleste Udstiller inde i Afdelingen er den før nævnte Chapelet. Det er ikke nogen stor Montre, han har, ej heller staar den paa nogen iøjnefaldende Plads, men har man Interesse for Keramik, vil man hurtig faa Øje paa den. De mest ansete Samlere og Kjendere have der aflagt deres Visitkort og skyndt sig at erhverve nogle af disse smaa Vaser, Krukker, Kander o. desl., beskedne i deres Former, som Chapelet har bedækket med saa skjønne Glasurer. Maaske det her maa være mig tilladt at indskyde en Bemærkning af almindelig Natur. Paa Verdensudstillingerne erfarer man først ret, bvoi stort et kunstforstandigt og kjøbelystent Publikum Verden i Virkeligheden besidder. Saasnart en Udstilling frembyder Arbejder af høj Rang og selvstændigt Kunstværd, blive de opdagede, hvor de saa findes skjulte, og strax erhvervede. Jeg mindes, at paa