Studier fra Verdensudstillingen i Paris
Forfatter: Adolf Bauer
År: 1889
Forlag: Trykt hos Nielsen & Lydiche
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 54
UDK: 061.4(100) Paris
DOI: 10.48563/dtu-0000014
Exposition universelle internationale de 1889
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
33
Udstillingen 1878 vare Italieneren Luigi Frullini's dejlige Træskærerarbejder som revne
bort, og iaar har jo vor kongelige Porcellænsfabrik gjort lignende Erfaringer. Prisen
spiller ingen Rolle, forudsat at Arbejdet virkelig er skjønt og dygtig gjort — en god
Lære for et lille Land, hvis Kunstindustri vil søge ud paa det store udenlandske Marked.
Men tilbage til Chapelet og hans Montre. Vare hans Arbejder interessante, saa
var Manden det ikke mindre. Den høje, lidt forover bøjede Skikkelse med den skaldede
Pande og det hvide Skjæg opholdt sig næsten hver Dag ved sin Vitrin. Det var umuligt
at forvexle ham med den almindelige Klasse af Sælgere, der fandtes rundt om i de
forskjellige Udstilleres Boxer. Den sorte, ham lidt uvante Klædning, hvori han optraadte,
tydede paa Arbejderen, der ikke plejer at være pyntet til daglig, men først og fremmest
var det dog den usigelige Interesse, som strax lyste af hans Blik, naar man spurgte ham
om hans Arbejde, der vakte Opmærksomhed. Den var saa langt fra den sædvanlige Sælgers
Forekommenhed som vel muligt; det var, som om Manden strax fik Interesse for den, der viste
blot den flygtigste Lyst til at lære hans Arbejder at kjende. Thi denne Mand er en Illuminat,
han har kun een Ide, og for den ofrer han Alt i Verden: den at fremstille de skjønne
farvede Glasurer i hele deres Ædelhed og Dybde. For den har han, det gamle franske
Fig. 14. Terrin fra Haviland & Cie,
Pottemageris Tradition tro, forladt den betydelige Plads, han havde hos Firmaet Haviland,
og nedsat sig- i Choisy le Roi, hvor han ved Forsøg paa Forsøg har stræbt at naa det
Maal, han har sat sig. Der er Noget af en BernardPalissy i ham, og som Palissy stræber
han kun at naa Maalet for Sagens egen Skyld. Helt kan det vel ikke siges, at han
har gjort det; jeg underskriver gjerne en Landsmands Udtalelse, at »det er lige ved at
være helt godt, men det er det endnu ikke ganske«, skjønt forøvrigt et Par af de
udstillede Gjenstande virkelig synes mig at have naaet det satte Maal. Den ene af disse
er en lille grøn Krukke, der har det iridiserende Spil af Farver, som f. Ex. Glas faar,
naar det har henligget i Jorden.
Der er nok af keramiske Arbejder ogsaa fra de andre Lande paa Udstillingen.
Det vilde kun være en betinget Ros for det danske Porcellæn at sige, at det indtager
den første Plads blandt dette. Det har sin Særstilling og kan i fornem Overlegenhed tage
imod den Hyldest, der er bragt det. I Danmark veed man fra Udstillingen ifjor, ved
hvilke Egenskaber det har gjort sig fortjent til den Opsigt, det har vakt paa Pariser-
udstillingen, og her vil det altsaa være Nok at notere den Lære, som deraf kan drages
for vor Kunstindustri, naar denne sætter sig virkelige Opgaver.
I den østerrigsk-ungarske Afdeling- findes der saadanne Masser af den saakaldte
»ungarske Majolika«, at man kan have god Grund til at beklage sig derover. Det er en
5*