Studier fra Verdensudstillingen i Paris
Forfatter: Adolf Bauer
År: 1889
Forlag: Trykt hos Nielsen & Lydiche
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 54
UDK: 061.4(100) Paris
DOI: 10.48563/dtu-0000014
Exposition universelle internationale de 1889
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
4
; forener det elektriske Lys sig med Gassen for i en Mangfoldighed af Variationer at
skjænke dette'Liv en Glans, der forstærker det festlige Indtryk.
Saaledes forberedt naaer man de Pladser, hvor Udstillingen afholdes, fem Gange
større end det Terræn, der raadedes over, da der i 1867 første Gang var Udstilling paa
Marsmarken, og over tre Gange større, end cla man i 1878 havde forenet Trocadéro-
. terrænet med Marsmarken. Ialt bedækkér Udstillingen 127 Td. Land, hvoraf omtrent
39 Td. Land optages af dens Bygninger. En Jernbane paa 6 Kilometres Længde
løber rundt om dens Terræn, 40 Mill. Kilo Jern er der medgaaet til dens Bygninger,
. omtrent 43 Mill. Francs har det kostet at kalde det mægtige Foretagende til Live, og
ikke mindre end 32 Dampmaskiner, hvoraf en alene paa 1000 Hestes Kraft, arbejde i
dens Tjeneste. Men endda er dens Storartethed ikke det stærkeste Indtryk, man mod-
tager af den. Det er dens Festlighed.
Marsmarken er Centrum herfor. Aldrig har der ved en Udstilling været holdt
saa mange Fester som ved denne, men heller aldrig har en Udstilling budt en saadan
Festplads som denne. Det har sin Betydning at,. undersøge, hvad det er, som giver Ud-
; stillingen dens festlige Karakter. Derigjerinem lettes Forstaaelsen af dens Ejendommeligheder.
. Tre Gange efter hverandre har der med 11 Aars Mellemrum været afholdt
Verdensudstillinger paa Marsmarken. Den første af disse, den i 1867, havde clen be-
kjendte cirkelrunde Bygning, der blev sammenlignet med et Gasometer, og som theoretisk
frembød saa megen Interesse ved sin Ordningsmaade. En Række af cirkelrunde Gallerier,
det ene udenom det andet, indeholdt hvert sin bestemte Art af Frembringelser og inde-
sluttede en indre Have, som laa gjemt for Tilskueren, der betragtede det. Hele ude fra,
som en kostelig Blomst inden i det ene Lag af Indpakning efter det andet; Den næste
Gang, i 1878, -var den runde Bygning bleven strakt ud til en Rektangel, der atter fyldte
hele Marsmarken med en stor kompakt Masse, som i sit Indre skjulte den fortryllede
Have. Denne Gang er det anderledes. Fæstningsfirkanten fra 1878 er bleven sprængt.
Forsiden af Marsmarken ud mod Seinen er fri, og gjeninem Eiffeltaarnets mægtige Buer
ser man som gjennem en uhyre Portal ind i det pragtfulde Haveanlæg med dets Fontæner
og Statuer, der opfylder hele Parkens Midterparti og paa de tre. andre Sider omsluttes af
■Udstillingsbygningernes Ramme. At se Udstillingen saaledes maatte have været Noget
for hin gamle japanske Kunstner Hokusai, der malede Vulkanen Fuji Yama vel de
hundrede Gange og hver Gang forstod at finde et nyt Udsigtspunkt, fra hvilket der lod
sig afvinde Billedet en ny Ynde. Han vilde ikke være kommen i Forlegenhed her. Som
ægte Japaner vilde han vel vistnok til at begynde med have valgt Eiffeltaarnets Buer som
Portalen, gjennem hvilken man skuer ind mod Tryllelandet indenfor. Netop det er
et ægte japansk Prospekt, og man kan ikke forlange bedre .Exempel paa, hvorledes
Japanernes Synsmaade efterhaanden har vundet Indgang i Europa, end at dette Prospekt
i Farvetryk pryder Omslaget paa et af de illustrerede Tidsskrifter over Udstillingen. Men
Kunstneren vilde ogsaa have kunnet finde talrige andre Standpunkter, hvorfra det lønnede
sig at betragte Udstillingen. Han vilde have kunnet stige op paa Altanen paa Trocadéro-
paladset, hin halvt orientalske Bygning, der ligger paa den modsatte Side af Seinen, og
derfra have set ud over Kaskaden med de forgyldte Statuer, som i Terrasser sænker sig-
ned fra den, over hele det skraanende Trocadéroterræn med dets prægtige Haveanlæg,
over Floden med dens talrige Dampere, over Kajerne med deres lange Rækker af for-
skjelligartede Bygninger, ligefra pragtfulde Paladser og til plumpe Lokomobiler og Kraner,
og derfra til Marsmarken selv med Taarnet i Forgrunden med utallige Bygninger fra alle
Tider og Lande ved dets Fod og over mod Haven og dens Paladser i Baggrunden.
Eller han vilde have kunnet vælge det diametralt modsatte Standpunkt. Han vilde have
kunnet begive sig til den midterste af de tre Bygninger, hvis Pløje indeslutte Marsmarken,