Studier fra Verdensudstillingen i Paris

Forfatter: Adolf Bauer

År: 1889

Forlag: Trykt hos Nielsen & Lydiche

Sted: KJØBENHAVN

Sider: 54

UDK: 061.4(100) Paris

DOI: 10.48563/dtu-0000014

Exposition universelle internationale de 1889

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 62 Forrige Næste
4 ; forener det elektriske Lys sig med Gassen for i en Mangfoldighed af Variationer at skjænke dette'Liv en Glans, der forstærker det festlige Indtryk. Saaledes forberedt naaer man de Pladser, hvor Udstillingen afholdes, fem Gange større end det Terræn, der raadedes over, da der i 1867 første Gang var Udstilling paa Marsmarken, og over tre Gange større, end cla man i 1878 havde forenet Trocadéro- . terrænet med Marsmarken. Ialt bedækkér Udstillingen 127 Td. Land, hvoraf omtrent 39 Td. Land optages af dens Bygninger. En Jernbane paa 6 Kilometres Længde løber rundt om dens Terræn, 40 Mill. Kilo Jern er der medgaaet til dens Bygninger, . omtrent 43 Mill. Francs har det kostet at kalde det mægtige Foretagende til Live, og ikke mindre end 32 Dampmaskiner, hvoraf en alene paa 1000 Hestes Kraft, arbejde i dens Tjeneste. Men endda er dens Storartethed ikke det stærkeste Indtryk, man mod- tager af den. Det er dens Festlighed. Marsmarken er Centrum herfor. Aldrig har der ved en Udstilling været holdt saa mange Fester som ved denne, men heller aldrig har en Udstilling budt en saadan Festplads som denne. Det har sin Betydning at,. undersøge, hvad det er, som giver Ud- ; stillingen dens festlige Karakter. Derigjerinem lettes Forstaaelsen af dens Ejendommeligheder. . Tre Gange efter hverandre har der med 11 Aars Mellemrum været afholdt Verdensudstillinger paa Marsmarken. Den første af disse, den i 1867, havde clen be- kjendte cirkelrunde Bygning, der blev sammenlignet med et Gasometer, og som theoretisk frembød saa megen Interesse ved sin Ordningsmaade. En Række af cirkelrunde Gallerier, det ene udenom det andet, indeholdt hvert sin bestemte Art af Frembringelser og inde- sluttede en indre Have, som laa gjemt for Tilskueren, der betragtede det. Hele ude fra, som en kostelig Blomst inden i det ene Lag af Indpakning efter det andet; Den næste Gang, i 1878, -var den runde Bygning bleven strakt ud til en Rektangel, der atter fyldte hele Marsmarken med en stor kompakt Masse, som i sit Indre skjulte den fortryllede Have. Denne Gang er det anderledes. Fæstningsfirkanten fra 1878 er bleven sprængt. Forsiden af Marsmarken ud mod Seinen er fri, og gjeninem Eiffeltaarnets mægtige Buer ser man som gjennem en uhyre Portal ind i det pragtfulde Haveanlæg med dets Fontæner og Statuer, der opfylder hele Parkens Midterparti og paa de tre. andre Sider omsluttes af ■Udstillingsbygningernes Ramme. At se Udstillingen saaledes maatte have været Noget for hin gamle japanske Kunstner Hokusai, der malede Vulkanen Fuji Yama vel de hundrede Gange og hver Gang forstod at finde et nyt Udsigtspunkt, fra hvilket der lod sig afvinde Billedet en ny Ynde. Han vilde ikke være kommen i Forlegenhed her. Som ægte Japaner vilde han vel vistnok til at begynde med have valgt Eiffeltaarnets Buer som Portalen, gjennem hvilken man skuer ind mod Tryllelandet indenfor. Netop det er et ægte japansk Prospekt, og man kan ikke forlange bedre .Exempel paa, hvorledes Japanernes Synsmaade efterhaanden har vundet Indgang i Europa, end at dette Prospekt i Farvetryk pryder Omslaget paa et af de illustrerede Tidsskrifter over Udstillingen. Men Kunstneren vilde ogsaa have kunnet finde talrige andre Standpunkter, hvorfra det lønnede sig at betragte Udstillingen. Han vilde have kunnet stige op paa Altanen paa Trocadéro- paladset, hin halvt orientalske Bygning, der ligger paa den modsatte Side af Seinen, og derfra have set ud over Kaskaden med de forgyldte Statuer, som i Terrasser sænker sig- ned fra den, over hele det skraanende Trocadéroterræn med dets prægtige Haveanlæg, over Floden med dens talrige Dampere, over Kajerne med deres lange Rækker af for- skjelligartede Bygninger, ligefra pragtfulde Paladser og til plumpe Lokomobiler og Kraner, og derfra til Marsmarken selv med Taarnet i Forgrunden med utallige Bygninger fra alle Tider og Lande ved dets Fod og over mod Haven og dens Paladser i Baggrunden. Eller han vilde have kunnet vælge det diametralt modsatte Standpunkt. Han vilde have kunnet begive sig til den midterste af de tre Bygninger, hvis Pløje indeslutte Marsmarken,