Studier fra Verdensudstillingen i Paris

5 den, hvis store Kuppel kroner Udstillingens Hovedportal og danner Hovedindgangen, ikke blot til de egentlige Udstillingsbygninger, men ogsaa til den store bag ved liggende Maskinhal, og han vilde fra dens fremspringende Altan have kunnet nyde Skuet i omvendt Orden, lige til Blikket fangedes af Trocadéropaladsets som lange Arme udstrakte Side- gallerier. Og hvilke Standpunkter byder ikke selve Eiffeltaarnet for Udsigter over denne brogede Verden, Udsigter, der vexle for hver ny Platform, man bestiger, idet man faar et stedse videre Syn over det af Højder omgivne Pariser-Bassin, hvor Taarne og Kupler dukke op af Verdensbyens Hushav, og hvor det altid stærkt pulserende Liv i Øjeblikket netop banker stærkest i Udstillingen. At man saaledes har lagt det egentlige Udstillingsterræn aabent for Alles Blikke, er den ene Hovedgrund til den Art af Virkning, Udstillingen gjør. Den anden maa søges i dens Bygningers Karakter. Allerede efter een Dags Oversigt over Udstillingen fik jeg det Indtryk, som jeg andetsteds har udtrykt saaledes, at denne Udstillings Betydning ligger ikke saa meget i dens Indhold som i dens Bygninger. Jeg har senere faaet dette Indtryk bekræftet saavel i Skildringer af Udstillingen som af Sagkyndiges Udtalelser.. Man misforstaa ikke denne Dom. Det skulde være mærkeligt, om der ikke paa en Udstilling af et saadaift. Omfang som den parisiske skulde findes adskilligt Nyt og Betydningsfuldt. Men i Hovedsagen er dens Indhold en videre Udvikling af det allerede Kjendte, fuldkomnere end, hvad man tidligere har seet — undertiden, men ikke altid •— større, end hvad man hidtil har kjendt, men dog stadig nærmest at betragte som en Fortsættelse og en Forbedring. Og dette siges i Hovedsagen at forholde sig saaledes baäde for Maskinindustriens og Kunst- industriens Vedkommende, men maa naturligvis stadig forstaas med fornøden Reservation. Anderledes forholder det sig med dens Bygninger. Her er noget Nyt, og det tilmed i flere Retninger. Alverden veed allerede, at Eiffeltaarnet og den store Maskinhal i Udstillings-1 pladsens Baggrund ere to af den moderne Tekniks Vidundere. Det ene er den højeste Bygning, der endnu er opført, det andet det største uden Understøttelse i Midten over- spændte Rum — 720,000 Kvadratfod •— og begge betegne, betydelige Fremskridt i Anvendelsen af Jernkonstruktioner. Men til den Triumf, det moderne, endnu saa unge Bygningsmateriale Jernet i dem fejrer, kommer endnu en anden. Det er Jernets Ophøjelse i de dekoråtive • Bygningsmaterialers Række og dets Anvendelse i Forening med andre dekorative Materialer i de øvrige Hovedbygninger. Først et Par Ord om disse i Almindelighed. Marsmarken danner, som maaske bekjendt, en regelmæssig Firkant, dobbelt saa lang (ca. 2,700 Fod), som den er bred. Den ene Side af den vender mod Seinen, over hvilken Jenabroen- fører til 7 rocadéro- pladsen; den modsatte Side vender mod Ecole militaire, for hvilken Marsmarken plejer at tjene som Exercerplads. Paa de to andre Sider begrænses Pladsen af to store Avenuer; den, der ligger tilhøjre for Jenabroen og længst borte, fra Paris, hedder Avenue de Suffren, den tilvenstre for Broen, nærmest ind mod Byen: Avenue de la Bour donnat. Den trefløjede »Hestesko« ligger med sine to Sidebygninger langs de nævnte Avenuer, medens Tverbygningerne, der forbinde dem, strække sig langs Ecole militaire-Siden. Midterpartiet af disse sidste ligger i den Axe, som fra Broen fører tvers under Taarnet og deler Haven i to lige store Dele. Linien rammer Udstillingens Hovedportal, kronet foroven af en 190 Fod høj Kuppel, som dækker over den kirkelignende runde Forhal: Dome central. Den Bygning, hvori denne Forhal findes, bestaar af sex Gallerier, parallele med Ecole militaire og indeholdende den franske Industris Arbejder. Den er det egentlige Industripalads, opført af Bouvard, og benævnes Palais des industries diverses. Den skæres i to Halvdele ved en 30 Metres bred, 30 Metres høj og 180 Metres lang i*